Den Danske Brigade " Danforce "

Mindesten " SOFIELUND "

Sofielundlejren             

                             I Sverige og Danmark

                                          Sammendrag af Erik Sinding.

 I Ælmebodabogen 1974 findes en interessant artikel om ”Dansklagret i Sofielund 1943-1945”.

 Den gang var det ikke muligt at fremskaffe fotografier af baraklejren, hvorfor der kun blev gengivet billeder af nogle af Sofielunds eksisterende bygninger samt af mindestenen foran hovedbygningen.

 Det kan der nu rådes bod på, idet der i forbindelse med højtideligholdelsen af 40-året for Brigadens hjemkomst til Danmark fremkom en rulle negativer, som i sin tid var blevet optaget ”illegalt” i lejren. En del af disse billeder offentliggøres her for første gang som illustration til nærværende sammendrag, hvortil oplysninger er indhentet i talrige bøger og tidsskrifter samt arkiver.

         De svenske myndigheder havde fordret, at den danske ”politistyrke” skulle ligge langt fra alfarvej, og ikke havde det været muligt at være mere loyal mod dette krav end ved at vælge Sofielund ved Flishult i Ælmsboda sogn, som lejrplads for den første danske ”politiforlægning” i Sverige.

                      Sofielund, der oprindelig blev opført som helse/kursted, ligger ved vejen mellem Flishult og Kållebo. Det blev senere lavet om til sommerpensionat. Etablissementet omfattede en hovedbygning, et toetagers anneks ”Store Hytten”, en staldbygning samt et tidligere badehus.

Yderligere var der 5 gæstehytter, Høje Stuen, Dalstuen, Skovhytten (Tallebo), samt Nye Stuen og Børkebo.

Disse bygninger, der i modsætning til den opførte baraklejr, blev benævnt Sofielunds faste huse, blev i hele danskertiden anvendt til administration og til indkvartering af staben.

De faste huse og lejren udgjorde tilsammen ”Den danske forlægning i Sofielund”, som var det officielle navn på foretagendet.

                      Kort efter krigen skrev en ukendt forfatter: ”Den egn lejren kom til at ligge i var domineret af tæt skov, men landskabet vekslede med søer og græsklædte strækninger. Omkring de spredte gårde vidnede opdyrkede marker om befolkningens seje kamp mod naturen, og generationers arbejde var nedlagt i rydning af skov og sammenslæbning af sten. Store højdeforskelle og svimlende afgrunde fandtes ikke på egnen, snarere var det en stor slette men beboede, men det mærkedes næppe, for det var yderst sjældent, at der var frit udsyn. Der var skov og skov overalt hvor blikket søgte hen.

Gennem denne egn var danskerne i gamle dage flere gange draget op for at kæmpe mod svenskerne, og herfra havde også modstanden mod danskerne for mange århundrede siden bredt sig. Ved en mærkelig tilskikkelse opstod nu på denne egn en lejr, der skulle blive arnestedet for den nye danske arme. Mindet om fortidens kampe levede endnu på stedet, men fjendskabet mellem svenskerne og danskerne var blevet afløst af broderskabet. Begivenhederne havde givet det svenske folk en varm forståelse af vor stilling, og Sofielundlejren skulle blive et håndgribeligt og levende vidnesbyrd herom”.

Den 1. december blev en mærkedag i det danske forsvars historie, thi da mødtes officerer, som skulle forberede den første danske lejr i Sverige. Indkaldelsesordren lød på Væxjø, på hvis hoteller den lille styrke blev indkvarteret for natten. Straks efter ankomsten prøvedes hos en stedlig herreekviperingshandler den kommende uniform, som bestod af skidragt og trenchcoat.

Tidlig næste morgen, medens mørket endnu hvilede over den gamle stiftsby, brød man op fra de luksuøse omgivelser og gav sig afsted til en ukendt og primitiv tilværelse.

Turen gik af en lille smalsporet jernbane med det brændefyrede lokomotiv til stationsbyen Konga.

             Op ad formiddagen nåedes Sofielund. Det svenske flag vajede fra flagstangen, og på trappen stod en rank midaldrende kvinde, der tog venligt og ærbødigt imod de nyankomne gæster. Hendes blik var fast og hendes pande furet som hos mennesker, som ofte må tage en vanskelig beslutning. Hendes udtryk røbede, at hun ikke var vant til at møde åbenlys modsigelse. Hun havde lidt af falkens skarphed i øjet.

Det var Sofielunds ejerinde, Fru Ester Algotsson (1887-1977) - Ester fra Flishult, som folk i miles omkreds kaldte hende. Hun fik en stor plads i alles hjerter og fortjener en særlig minderistning. Foruden sommerkurstedet havde hun efterhånden oparbejdet flere købmandsforretninger i nærliggende byer, 1 gårdmandbrug, 1 skovbrug, 1 mindre trækulsfabrik og 1 vognmandsvirksomhed, og som majorsken i ”Gøste Berlings Saga” drev hun det alt sammen med forretningsmæssig sans og dygtighed. Og lidt af, hvad majorsken var for sine kavalerer, blev Fru Algotsson i den første tid for sine nye og mærkelige gæster. Hun hjalp til med alt, udpegede leverandører, introducerede sine gæster for de stedlige myndigheder, anviste hvilken præst man skulle høre, og var i det hele taget formidleren af utallige tjenester og hjælperen i utallige spørgsmål. Man mærkede, at hun havde hjerte for hver enkelt og for hele sagen, hvorfor hun længe vil blive mindet af alle nybyggerne på Sofielund.

              Om aftenen den 2. december kunne chefen for den kommende danske forlægning, oberstløjtnant F. L. Hvalkof, mønstre 28 officerer, der skulle lægge grunden til den Danske Brigade i Sverige (Danforce).

Svenskerne havde bestemt, at lejren højst måtte være på 500 mand, og da kurstedets bygninger højst kunne huse 50, var det nødvendigt at opføre en lejr til 500 mand. Det var bestemt, at lejren skulle ligge på engen eller måske rettere mosen øst for vejen overfor Sofielunds hovedbygning. Der blev bestilt svenske militærbarakker, som leveredes præfabrikerede i samlesæt og som kunne rejses af ufaglærte arbejdere. Da man næppe kunne skaffe tilstrækkelig svensk arbejdskraft på stedet, besluttede man sig il at lade de danske officerer rejse lejren med bistand af enkelte lokale håndværkere. Under ledelse af ingeniørofficerer gik man i gang med byggearbejdet. Dog måtte man først nedbrænde et gammelt hus, som lå i vejen for byggeriet.

            I begyndelsen gik det kun langsomt fremad, men inden jul var kostforplejningsbygningen, der først stod for tur, under tag. Så snart der blev mulighed for det, kaldte man nye folk til lejren, og jo flere der kom, des hurtigere gik naturligvis byggearbejdet. I slutningen af januar var styrken oppe på 150 mand, væsentligst befalingsmænd – og i midten af marts var lejren i hovedsagen færdigbygget og kunne rumme 500 mand. Der blev præsenteret fremragende ydelser på byggepladsen. Unge og ældre befalingsmænd – uden hensyn til graderne – samt menige kappedes om at få det uvante arbejde fra hånden. Nytilkomne og omegnens beboere, der så lejren vokse op, var meget imponerede over arbejdets fart. Intet større byggearbejde forløber imidlertid friktionsfrit, og trods god vilje fra de svenske myndigheders og leverandørers side, opstod der mange vanskeligheder. Det kneb med at få den tilstrækkelige mængde elektricitet frem, og der måtte bores 43 m i grundfjeldet efter vand, og navnlig hvad materialeleveringer angik, fik man at føle, at fire krigsår ikke var gået sporløs hen over Sverige.

          I den færdigbyggede lejr samlede de ca. 40 bygninger sig om to flagstænger, hvor Dannebrog vajede side om side med det svenske flag og fortalte om den mærkelige by, der havde rejst sig midt inde i Smålands skove.

       I fire rækker lå 22 mindre befalingsmandsbarakker (B), hver med plads til 11 befalingsmænd. Bag dem lå idrætshuset (B10) og overfor dette Bræddehytten (K) – en stor barak med køkken i den ene ende og spisesal til 250 mand i den anden. Den havde navn efter en kendt københavnsk restaurant. Modsat befalingsmandsbarakkerne og op til skoven lå 5 store mandskabsbarakker (N), opkaldt efter Sjælland, Fyn, Jylland, Falster og Lolland med plads til 40 mand i hver. Yderligere var der to fritidsbarakker Hjemmet (MARK) og Danevirke (F).

              En vagtbygning, et par depotbygninger med navnene Tøjhuset og Spanteloftet samt badstue København satte kronen på værket. Også befalingsmandsbarakkerne har danske stednavne, i alfabetisk orden og som minde om hærens og flådens indsats i Danmarks historie – Assendrup, Bov, Citadellet, Dybbøl, Erritsø, Fredericia, Gudsø, Helgoland, Isted, Jagel, Kronborg, Lyndanisse, Mysunde, Nybøl, Odden, Rheden, Slesvig, Treldeskansen, Urnehoved, Vedelspang, Øksnebjerg og Aarhus.

I nogen afstand fra lejren og med smuk udsigt mod syd lå Kvæsthuset (INF), som foruden plads til læge og tandlæge kunne rumme 35 liggende patienter. Naturligvis havde lejren også vandværk, garage og et antal skure til forskelligt formål. Yderligere et sprøjtehus samt en branddam. Sidst på året blev lejren udvidet med yderligere en undervisningsbarak og en husflidsbarak benævnt henholdsvis Universitetet og Teknikum.

Indkvarteringsforholdene var de bedst mulige. Hver befalingsmandsbarak havde en enmandsstue, fem tomandsstuer og en opholdsstue. Endvidere var der et fælles vaskerum og et rum til centralfyr. Gennem et enkelt kanalsystem pressede en ventilator varm luft fra centralfyret rundt i alle rum. Også mandskabet levede under tilsvarende gode forhold. Der var rindende vand i samtlige barakker, og til brug om sommeren var der indrettet friluftsstyrtebade.

Danskerne efterlod en mindesten foran Sofielunds hovedbygning. Den har følgende tekst:

 DEN DANSKE FORLÆGNING

SOFIELUND

 AAR 1943-1944-1945

 TAK TIL SVERIGE

             Da man genopstillede Sofielundlejren regnede man med, at den kunne anvendes i 10 til 15 år. Den blev bevaret i 31 år. I 1976 var barakkerne så nedslidte, at man besluttede at rive dem ned. For at undgå slumstormere og et nyt Christiania, blev datoen for rømningen af lejren holdt hemmelig. Da alt af værdi var fjernet, el og vand afbrudt, forlod de sidste soldater lejren den 14. december om morgenen. Samtidig rykkede 3 store bulldozere ind og begyndte nedrivningen. Kl. 11 om formiddagen var barakkerne gjort ubrugelige. Resterne af lejren blev afbrændt af civilforsvaret. Inden nedrivningen var dog en enkelt af befalingsmandsbarakkerne flyttet til Høve i Odsherred, hvor den stadig tjener som anneks til en hjemmeværnsgård. Nu ligger der et fuldt udbygget parcelhusområde – Munkevænget – hvor lejren lå.

På det tidspunkt hvor lejren blev sløjfet, var garnisonskommandanten en af de officerer, som i sin tid var med til at rejse lejren i Småland. Han tog initiativet til, at der blev rejst en mindesten med følgende indskrift:

 SOFIELUNDLEJREN

Rejst i Sverige 1944

Genrejst i Holbæk 1945

Nedlagt 1976

Navnet Sofielund har sin oprindelse i en sammensætning af fornavnet og første del af efternavnet på en svensk kvinde – Sofie Lundblad – som i 1882 drog til Småland for ved den jernholdige kilde i Flishult at anlægge det lille kursted.

                  Da byggearbejdet var ved at være færdigt, tog man fat på uddannelsen. Den svenske neutralitetspolitik satte naturlige grænser, men alle gik med ildhu til opgaven.

Der blev bygget skydebaner og anlagt to feltgymnastikbaner. I en lille lysning i skoven ude ved et nedlagt torp, Sjøgrenstorpet, blev der bygget et toetagers hus og en kulissegade, så der kunne indøves bykamp og storm på huse. I søen Kinnen blev der bygget en skibsside, hvorfra der blev indøvet indladning i både.

        Grundet lejrens isolerede beliggenhed blev der gjort meget for at underholde mandskabet i fritiden. I idrætshuset var der indrettet biograf med forestilling 3 gange om ugen. Der var indrettet en lille scene, hvor lejrens mange talenter muntrede sig med sang og spil. Her blev der opført cabaretter og givet revy samt holdt foredrag, ofte med svenske venner som gæster. Søndag morgen blev idrætten og underholdningen afløst af dansk gudstjeneste. Med enkelte midler blev der indrettet et alter, og talerstolen fungerede som prædikestol. I denne kirkesal blev der også afholdt vielse og barnedåb. To gange overværede belægningens folk med dyb sorg i sindet begravelsen af kammerater, hvis livsbane blev afsluttet på Sofielund.

Kort efter Danmarks befrielse 1945 blev det bestemt, at Sofielundslejren ovre i Kronobergs len i Småland skulle nedbrydes og overføres til Danmark.

Efter at lokale håndværkere havde nedbrudt lejren, blev barakkerne transporteret til jernbanestationen i Skruv, hvorfra de blev kørt til Holbæk på Sjælland. Her blev 4 af de små barakker opstillet ved kasernen. Øvrige barakker blev opstillet som en ny lejr på garnisonens øvelsesplads uden for byen. Den genopførte lejr bibeholdt sit oprindelige navn, Sofielund.

           Også lejrens vandværk blev demonteret og kælderen fyldt op med sten. Således lå den i mange år som ruin. Imidlertid opstod for nogle år siden problemer med vandforsyningen på Sofielund, man kom i tanker om Danskerbrønden ovre på engen. Vandværket blev restaureret. I dag rinder vandet på Sofielund fra den gamle danske boring.

              Den plan over lejren, som var hængt op på vagtbygningen, blev flyttet til Kållebo skole. Mon den blev solgt på auktion over inventaret, da skolen skulle nedlægges, eller gik den op i luer, da skolebygningen nedbrændte i 1985?

Forlægningen Sofielund.

Parolepladsen set fra operotørrummet, spisesalen til højre i billedet

Befalingsmandsbarakken. Yderst til højre gavlen af gymnastiksalen, umiddelbart derefter Øksnetbjerg.

Forlægningen, set fra syd.

Til operotørrummet i gymnastiksalen.

Brigadeuniformen feltmæsigt.

Brigadeuniformen.

Børge Lund - Pedersen M.Fv til højre. Ego til venstre i vores fælles kammer i barakken Øksnebjerg. ( Sommeruniform )

Ego med telefunken feltradio, 2 mandsbetjent 46 kg + feltudstyr.

Hovedvagten, bagerst mod skoven gymnastiksalen, som også fungere som biograf og kirke.

Befalingsmandsbarakker hele alfabetet fra A til Å nøjagtig ens.

Til venstre Bad - Sauna. Til højre porten af spisesalen, gade med mandsbarekkerne.

Hovedbygning " Sofielund "

Marita 14.06.2021 20:18

Det var en underbar överraskning att komma över denna läsning om Sofielund.
Jag tillbringade mina somrar där och träffade Ester. Det var 50 år sedan..

Harly Munkholm 18.01.2021 10:14

Nej har ingen billeder

Thyge Thygesen 18.01.2021 09:29

Findes der nogle foto fra lejren efter den flyttedes til holbæk

Christian MIKKELSEN 21.05.2020 13:16

Min far, JEM Mikkelsen var med i Den Danske Brigade, 3. Bataljon som sekond loejtnant. Derfor interesserer jeres meget fine hjemmeside mig.

Jarl Ingerslev 07.05.2020 22:09

på mindestenen står 1945 lidt sjovt, det er fordi man regnede bestemt med at krigen sluttede i 44-