Aalestrup Gruppen V / Arne Dantoft.

Arne Dantoft`s gruppe Aalestrup. Efter 5. maj på Klantishøje. Lastbilen tilhørte vognmand Schwartz, Simested. Manden lige for med alpehue er Hans Christian Kristensen, Aalestrup. Personen med briller er Rudolf Stougaard, Farsø

Anna Dantoft fortæller on at stå bag og støtte modstandskampen.

Anna Dantoft fortæller om at stå bag og støtte modstandskampen, om at vente, pleje og tage sig af. Alt det , der gav hende navnet " mor Anna" blandt modstandsfolk. Tyskerne synes vist, jeg var så troskyldig, at jeg umuligt kunne finde ud af at være med i modstandskampen, fortæller Anna Dantoft, nok var jeg bange da vores yngste søn skulle med på en nedkastning, men det gik godt alle gange.

Organisation og hvervning.

 
Vedr. det administrative arbejde havde smeden valgt Peter Christensen fra Jyden. Peter var den velbegavede, rolige og ligevægtige. Han  var dygtig til sprog og korrespondancen var for ham en leg. Hertil kom, at næsten Jydens administration stod bag ham. Alene ind- og udkodning af alle breve vedr. nedkastninger, pladser, forsendelse osv. kunne tage lang tid. Kodesystemet var et stor ark med en række bogstavkombinationer, hvor udgangsbogstavet kunne ændres ved at opgive et nyt nummer i kongesangbogen. Kun i nødstilfælde blev telefonen anvendt, reglen var breve til og fra Tolstrups skiftende adresser. Ved en lejlighed fortalte smeden med et smil: "Jeg sender breve til  korrespondanceklubben Amor".
 Til det praktiske arbejde med modtagelse, forsendelse, sabotage m.m. ønskede smeden, at jeg skulle være fuldt orienteret, så jeg kunne træde i hans sted efterhånden, som der blev flere pg flere i vore rækker.
 Det organisatoriske arbejde omfattede bl.a. hvervning af nye folk og opstilling af nye grupper. Vi havde nu to grupper i Aalestrup og smeden havde opstillet en gruppe i Gedsted, og var i fuld gang i Fjelsø, Testrup og Hvam-Hvilsom. Kai Bidstrup var ved at opstille en gruppe i Nørager bl.a. af folk, der var ansat på Jyden, og jeg selv havde udvidet min egen gruppe med Rudolf Stougaard, Carlo Nielsen og Jens Jensen fra Farsø.
 Tirsdag den 5. oktober kom kodeordet for Klantis Høje, det blev Alma. Om natten tog vi ud for at pakke sendingen, der lå i jagthytten. Vi var færdig ved 5 tiden om morgen, og vognmand Schwartz og jeg kørte til Møldrup, hvor vi sendte de mange kasser som "maskindele" til Herning, jernbanemanden, der ekspederede os, kiggede noget mærkeligt på os, mens hans glimt i øjet beroligede os noget.

Aalestrup gruppen

De af Aalestrup distrikt benyttede modtagerpladser.

Kielstrup mellem Hobro og Hadsund.
Klantishøje i Vesterbølle kommune.( Knudstrup Hede )
Støvhøj ved Ulbjerg.
Tulstrup i Hvam ved Aalestrup.
Fædalsgaarde ved Øls.
Hjortshøjs i Gørup mellem Uldbjerg og Gedsted.

Dato for våbenmodtagninger - pladsens navn - kodenavn antal containere og pakker.

13. august 1944, Kielstrup - Edvard 12 containere.
10. september 1944, Støvhøj - Rigmor 12 containere.
28. september 1944, Støvhøj - Rigmor 12 containere.
30. september 1944, Klantishøje - Georg  - 5 faldskærmsfolk.
06. oktober 1944. Klantishøje - Alma ?.
01. novenber 1944, Tulstrup - Abel 12 containare.
01. januar 1945, Støvhøj - Rigmor 12 containere og 2 pk.
01. januar 1945, Klantishøje - Derik 10 containere.
01. januar 1945, Fædalsgaarde - Marie 12 containere.
25. februar 1945, Fædalsgaarde - Marie 12 containere.
01. marts 1945, Støvhøj - Nicolaj 12 containere.
12. marts 1945, Støvhøj - ? 12 containere - 3 pk.
20. marts 1945, Klantishøje - Derik 12 containere - 2 pk.
26. marts 1945, Klantishøje - Tobias 12 containere - 2 pk.
13. april 1945, Klantishøje - Tobias 12 containere - 2 pk.
23. april 1945, Klantishøje - Tobias 12 containere - 2 fox
26. april 1945, Hjorthøj - Halvor 12 containere - 3 pk.
26. april 1945, Hjorthøj - Halvor 12 containere - 3 pk.
26. april 1945, Støvhøj - Annette 12 containere - 2 pk.
26. april 1945, Tulstrup - Arne 12 containere - 2 pk.

                                Arne Dantoft.

Grupper i flere byer.

 Der blev oprettet modtagergrupper i Gedsted, Hvam - Hvilsom og folk fra Testrup tilsluttedes Aalestrup-gruppen, der nu talte mange medlemmer, at den blev delt i to. Nørager-gruppen blev senere tilslutttet Aalestrup.
 I Hvam havde vi modtagerplads tæt ved et beboet hus, og da vindretningen skiftede, havde container nær lagt sig på stuehuset tag. Indholdet var tæt på at lægge sig selv på plads på loftet, hvor der var depot.
 Gruppen modtog også dæk til lastbiler ad luftvejen, bl.a. til en vogn tilhørende vognmand Schwartz, Simested, der var fast vognmand,når der skulle køres material, fra modtagerpladser til depoter.
 To dæk under nedtur drev for langt bort, og tyskerne fik nys on sagen. Området blev omringet af soldater, men modtagerne fik dækkene i behold og valgte en hedevej for at undgå tyske vagtposter på vej hjem.
 I første omgang kneb det af skaffe depoter, da folk havde læst om, hvordan de kunne risikere at få hus og hjem sprængt i luften. Det lykkedes altid at skaffe depotrum til store partier rifler og ammunition, bl. a. på lofter med hø.
 Ejeren af en flyttebus i Aalborg,der skulle transporter ammunition til Sønderjylland, nægtede i første omgang at køre. Han var bestilt til at køre med møbler og andet indbo og ikke andet.
 Gruppen måtte true ham på livet, før han gik ind på at køre turen, og den forløb uden uheld.
 I mange egne af landet gik menneskeliv tabt da modstandsfolkenes færden blev opdaget af tyskere eller deres medhjælpere. Aalestrup-gruppen kom gennem alle årene med mandskabet i behold ( med 20 nedkastninger, det var godt gjort)

Gedsted - gruppen.

Gedsted gruppen bestod af:

Harald Krogstrup                Snedker.
Karl Olsen                         Chauffør / elektriker.           
C.A. Hessellund                  Elektriker, brandfoged, vagtværnschef
Laur. Dalsgård                    Automekaniker.
Erik Nåe                            Billedskærer.
Arnold Møller                     Snedker.
J.Chr. Møller                     Snedker.
Gustav Krog Sørensen         Tapetsere.
E.Juul. Mikkelsen               Lærer.
Jørgen Dalsgård                 Gårdmand.
Chr. Porskrog                    Husmand.
Chr. Lillethorup                 Kommis.
Peter Provstgård Nielsen,   Snedker
Axel Dalsgård                     Automekaniker.
Magnus Lillethorup             (Under jorden)
Kurt                                 (Under jorden) dæknavn Torben Jensen  (Hannibal)
                                                                           
Åge Lundkvist                    Læge (var bevæbnet efter befrielsen)

Endvidere Getamas ledelse, Frank Pedersen, Åge Pedersen,
Villy F. Pedersen ( som var lejrchef for den tyske flygtning
lejr).
Købmand J. Lillethorup.

Fra  beretningen "Gedsted under besættelsen og tiden omkring 4 - 5. maj 1945"
Af: Axel Dalsgård Gedsted 9, april 1985.

Modstandsgruppen i Glerup.

 Glerup havde en selvstændig gruppe under ledelse og med tilholdssted hos Spanggaard Jensen, Glerupvej 149. Denne gruppe havde som alle, der var involveret i modstandsarbejdet, til opgave at huse og rengøre våben og andre efekter. Opbevaringssted Spanggaard Jensen`s lade. Samme Spanggaard havde et stykke ude på sin mark et ret stort maskinhus, dette blev på grund af sin isplerede beloggenhed anvendt som øvelses og skydehus. Der var dog i den sidste tid af besættelsen, ved at blive hvisket i krogene af naboerne, om at der vist foregik noget ude i Spanggaard maskinhus, og dette satte en stopper for dette for et stykke tid.
 Gruppen havde for øvrigt lige fået tildelt kode navn for sin egen modtageplads, hvis navn var ?.
Men så nærmede vi os maj, denne plads blev som så mange andre projekterede aldrig benyttet.
 4. maj 1945 om aften vat man i gruppen stærk optaget af pudsning og smøring af våben, da man allerede havde fået tips om at tiden snart vat inde til evt. aktion. Hele gruppen var nu samlet hos familien Spanggaard Jensen, hvor husets frue havde travlt med at bespise alle, da fridhedsbudskabet kom, og man kunne ånde lettet op.
 Glerup-gruppen havde efter 5. maj en del vagttjeneste både ved landevejen Løgstør-Hobro samt ind imellem som assistence for modstandsfolkene i Gedsted, når store koncentrationer af tyskere passerede byen på vej mod syd.
 Familien Spanggaard Jensen havde også senere politiassistent Noltenmeier boende, denne var gået under jorden, da hele den danske politi blev arresteret. Noltenmeier og hans hustru, som forøvrigt var gravid, boede hos familien Spanggaard indtil befrielsen 4 - 4. maj.
* Politibetjent Hersom boede også en tid hos familien Spanggaard, men kom senere til at bo hos Mette og Alf Dam på Præstevejen.

Glerup-gruppen bestod foruden Spanggaard Jensen (Leder) af:
Johs. Christensen                 Gleruo.
Chr. Nørris                           Glerup.
Alfred Bisgaard                      Klotrup.
Henry Bisgård                       Klotrup.
Søren Søndergaard                Klotrup.
Martin Møller                        Klotrup.
Anders Møller                       Østerbølle.
Jacob Møller                        Østerbølle.
August Noltensmeier              Aalestrup.

Disse optegnelser er lavet efter egen hukommelse og samtaler og accept fra Edith Spanggaard Jensen i Gedsted.

Gedsted, den 2. april 1990.
Axel Galsgaard.

* . Politibetjent Fritz Hersom boede først hos Alfred Bisgaard, Vejgaarden senere hos Mette og Alf. Dam. Hans dæknavn var Peter.

Faldskærmsfolk ned fra luften.

30. september 1944, Klantishøje - Georg  - 5 faldskærmsfolk.

En spændende oplevelse havde vi natten til 30. september 1944, da fem faldskærmsagenter kom ned fra luften i Klantis Høje ved Vesterbølle, et sted med lyngbakker og fyrretræbevoksning. Ved ankomsten på cykler hørte vi motorlarm, og vi signalerede til piloten med lommelygter og maskinen begyndte at kaste sit indhold på aftalte sted.
 Nedkastningen forløb langsommere end normalt, og vi var klar over at der også var tale om landsætning af personer.
 I den kraftige vind drev faldskærmene længere bort. Vi fandt intet levende og drev i små klunger langs en hedevej mellem træer, så dukkede en skikkelse frem i mørket, og med en pistol i hånden sagde han i en bestemt tone.
Stå stille, eller jeg skyder.. Alle stod stille, og han fortsatte,- Løsenet ?. Der var ingensom kendte en løsen og lidt efter sænkede den nyankomme sit våben og fortsatte; - I er gode nok. Begge parter var klar over hianden og hilste hjerteligt.
 Aalestrup-gruppen fik at vide, at løsnet skulle være "Bøf med løg, hvortil der skulle svares " Og en gammel Carlsberg". Da en kurermelding var blevet forsinket, anede ingen, at der vat tale om andet end en normal modtagelse af vaben, og vi havde ikke fået løsenet.
 De nyankomme var de første til at traktere og bød på en slurk rom og cigaretter af mærket " Lucky Strike ". Men tænd i den forkerte ende, så ingen
forrædderiske stumper skal røbe os, lød det.

Det lykkedes dog modtagerlederen at skaffe husly for resten af natten og næste dag blev de nykomme kontaktet af en mand fra Tolstrup hovedkvarter, muligvis Ejnar Ammundsen, der fulgte dem i toget til Randers, hvor de havde et kort møde med Tolstrup og Tornøe Vang.

Faldskærmsagent Jørgen Helk

En af de 5 faldskærmsagenter der kom ned ved Klantis Høje 30. September 1944.

Kaptajn Jørgen Vilhelm Helk, født 1905

Kodenavn: Ford

Nedkastet 30-09-1944 Klantis Høje,

Forbindelsesofficer. Speciale, Kurer og efterretningtjeneste.

Tilknyttet Jyllandsledelsen – Aarhus.

Faldskærmsagent Ernst H. Jensen

En af de 5 faldskærmsagenter der kom ned ved Klantis Høje 30. September 1944.

Premierløjtnant Ernst Henry Jensen, født 1908

Kodenavn: Morris.

Dæknavn: Jernkæben.

Nedkaster 30 – 09 – 1944, Klantis Høje.

Instruktør- speciale. Sabotage – våben – modtagearbejde.

Forbindelsesofficer, til Region IV.

Arbejdsområde – Fyn.

Faldskærmsagent Erik Flemming v/Holck

En af de 5 faldskærmsagenter der kom ned ved Klantis Høje 30. September 1944.

Premierløjtnant Erik Flemming v Holch, født 1920.

Kodenavn: Packard.

Dæknavn: Jesper.

Nedkastet 30 – 09 – 1944, Klantis Høje.

Forbindelsesofficer, i syd Sjælland.

Arbejdsområde – instruktør – våben.

Tilknyttet sjællandske modtageledere.

Faldskærmsagent Peter Jebsen

En af de 5 faldskærmsagenter der kom ned ved Klantis Høje 30. September 1944.

Premierløjtnant Peter Jebsen, født 1918.

Kodenavn: Daimler.

Dæknavn: Per.

Nedkastet 30 – 09 – 1944, Klantis Høje.

Forbindelsesofficer i Region III.

Instruktør sabotage – våben.

Arbejdsområde – Aabenrå.

Norsk Statsborger – flygter fra transport fra Norge til Tyskland.

Flygter til England via Sverige april 1943, optages på SOE skolen.

Faldskærmsagent Poul Borck-Andersen

En af de 5 faldskærmsagenter der kom ned ved Klantis Høje 30. September 1944.

Premierløjtnant Poul Borck-Andersen

Kodenavn: Rawby.

Dæknavn: Singer.

Nedkastet 30 – 09 – 1944, Klantis Høje.

Forbindelsesofficer ved Regionstaben i København.

Pågrebet af Gestapo februar 1945.

Indsat i Shellhuset – undslap ved bombning af shellhuset den 21.Marts 1945.

Flugt til Sverige.

Signalet betyder fare.

 Lørdag den 7. oktober 1944 sendte BBC en hilsen til Alma, det var jo Klantis, og jeg tog straks ned til smeden, men han var ikke hjemme. Fru Dantoft havde imidlertid besked til mig, og vidste hvor smeden var, nemlig på en gård i nærheden af Klantis. Jeg forsøgte at alarmere gruppen, men de var alle til fest, kun Hvidtfeldt var at træffe. Der var ikke tid til mere, så vi kørte. Vi havde lige passeret Østerbølle, da min cykel punkterede, så vi måtte forsætte på en cykel.
 I Vesterbølle fik vi fat på smeden, og nåede lige pladsen, 5 min. før vi hørte flyet. Smeden havde signallygten, Hvidtfeldt den næste, og jeg som den yngste måtte placere den anden lygte og løbe 100 m for at holde den tredie. Selvfølgelig væltede lygte nr.  2, så jeg fik et par ekstra løbeture. Jeg hørte smeden sige "Han er da helt tovli". Jeg kiggede op og så flyet signalere 15 prikker- FARE- og efter et lille ophold gentog han signalet. Hvad var mom galt?. Men lige meget vi var fast besluttet på at ville have sendingen, og jeg skal lige love for, at vi fik den. 100 m ude på en pløjemark, og så var han væk. 5 minutter efter kom der en maskine mere, men det var en tysk jager. Heldigvis havde vi fået dækket de hvide faldskærme med de mørke, og nogle hvide containere prøvede vi at sløre ved at lægge os oven på. Tyskerne strøg lige hen over os, men han vendte ikke tilbage.
 Da han var væk udbrød smeden: " puh ha, nu trænger jeg vel nok til en smøg". Både Hvidtfeldt og jeg var enige med ham, og sammen satte vi os ned på en container og tændte vore cigaretter.
 Klokken blev 4, inden vi havde fået 10 containere slæbt i skjult, så vi blev enige om, at smeden og Hvidtfeldt skulle tage hjem, give min mester besked, ogsende Aage ud med mad til mig. Jeg skulle blive på pladsen, åbne de sidste to containere og bære indholdet i mindre partier. Kl. 7 var jeg færdig og lagde mig under en busk et stykke fra sendingen- og faldt i søvn.
 Jeg vågnede først, da nogle revlingeplukkere talte til mig. De troede, jeg var tysker og jeg lod dem blive i troen. Både de og jeg var lidt fåmælte, men da de var så venlige at tilbyde mig et stykke mad, sagde jeg tak. Under vort hyggelige måltid forsøgte vi så at konversere på noget, der mindede om tysk,
men udbyttet var dogikke særligt stort, idet jeg jo ikke ønskede at fortælle, hvad jeg foretog mig på dette ensomme sted. Da vi havde spist, gik de deres vej og forsatte deres arbejde. Senere kom Aage både med mad og cykel til mig, og efter at han havde set hvor varerne var gemt,  begyndte vi hjemturen. Sendingen hentede vi samme aften sammen med
vognmand Schwartz.
 Nogle dage senere hørte vi, at lægen fra Gedsted netop denne nat havde kørt ad vejen forbi Klantis Høje. Han havde hørt og set flyveren og signalet med de mange prikker, hvorfor han standsede bilen, slukkede lygterne og løb ud over heden. Her havde vi altså forklaringen på englænderens besynderlige optræden.
Men tak for advarslen.
 Onsdag den 10. oktober bad smeden mig køre med til en af hans venner, der boede i Sundstrup. Her var to tyske desertører, som smeden havde lovet at hjælpe. Vi fik dem begge, en hollænder og en jugoslav, med til Aalestrup, hvor de blev fotograferet, fik legitimstionskort og forsynet med en passende garderobe. Vi "døbte" dem Erik Jensen og Jens Sørensen og fik dem anbragt hos nogle af smedens venner på et par gårde i Fjelsø. En aktion ud over de gældende regler og bestemmelser, men heldigvis gik det godt,. Tænk om vor ufornuft var resulteret i en fælde.

Klantishøje maj 1945

27/3. 1945

Til samtlige Ledere!

Da krigen nærmer sig sin afslutning med rivende fart, må det kunne forventes, at øjeblikket for en afgørende indsats er nær.
Da der fremdeles manglet mange våben, før det kan siges, at
vi er tilstrækkeligt forsynede, er der al grund til, at vi anstrenger os til det yderste for at få disse frem. Forholdet er det, at man i England er rede til at sende et ubegrænset antal maskiner med våben, og det står altså til os at afgøre, hvorvidt modstandsbevægelsen skal nyde godt heraf.
Jeg indskrærper derfor d`Herre, at De husker at melde pladserne klar samtidig med indsendelse af rapport og stedfunde nedkastninger, ligesom der bedes opgive nye pladser, Der vil til de pladser, der er rede til at modtage 24 containere kunne blive sendt et sådant antal, såfrem ønsker herom fremsættes.
Selv om besværlighederne er store, beder jer Dem dog fremdeles gøre Deres yderste til opnåelse af et tilfredsstillende resultat, som skal være kronen på vort arbejde gennem de sidste år.

                                                          Venlig Hilsen
                                                             Støvring.

Klantishøje maj 1945.

22/4.1945

Til samtlige nedkastningschefer.

    Hidtil har der kun måtte være en Eureka i hvert Eurekaområde. disse områder er større end de nordjyske Distrikter og falder ikke sammen med disse. Nu er der imidlertid kommet tillagelse fra England til at opstille bedre droppingen, skal jeg bede dem iagttage følgende:
    De kan tage alle Eurekas i operation, som de disponerer over, når de overholder nævnte afstand.
    De kan selv bestemme, hvilke pladser. der skal Eureka på, dog således at de allerede bestående Eurekapladser bibeholdes, hvis de er i operation.
     Hvis en Eurekaplads tages af programmet, meddeler de straks, til hvilken anden plads de flytter Eurekaen.
     Samtidlig med at de nu sender os en fortegnelse over, hvor de opstiller Eurekas, bedes de sende pågældende Eurekas nummer ( det , der står under bunden ), og dette bedes for regnskabers skyld gentages, når Eurekaen flytter til en anden plads,
    Dette bedes bragt i orden snarest.

                                                         Venligt Hilsen
                                                             Støvring

Eurecakontakt med flyet.

 Rundt om i Jylland var der opstillet 4 faste radiofyr, en slags pejlestetioner, som de engelske fly kunne pejle på deres togter via Danmark mod Tyskland store industribyer. Nu havde hvert distrikt fået en mindre udgave af et pejleapparat, det kaldtes Eureca. Apparatet bestod af en sender med 12 volt akkumulator og en sammenfoldelig antenne. Det hele var pakket i en kuffert sammen en indbygget sprængladning, for kuffertens indhold måtte under ingen omstændighed falde i tyskernes hænder.
 Hver gang vi skulle modtage i distriktet, skulle Eurecaen være placeret i Klantis Høje og sende et bestemt bogstav. Det var en både ensformig og ensom opgave, hvor det eneste opmuntrende var, at man kunne høre en summende lyd, når flyene pejlede mod stationen.
 Smeden og hans ældste søn Knud Erik, der nu havde fået lov at komme i arbejde, løste denne vigtige opgave under alle de følgende nedkastninger.

Da friheden kom.

 Det var forsat den 4. maj hen under aften. Vi var kommet hjem fra skydeøvelse og havde mange gøremål. Situationen havde jo ændret sig, efter at tyske soldater havde forladt byen,så vi gik mere åbenlyst til værks. Selvfølgelig måtte vi høre den danske udsendelse fra BBC i London. Som sædvanligt blev udsendelsen forstyrret af den tyske støjsender, heller ikke denne aften kunne de nære sig. Vi hørte mange hilsner, men der var ikke noget til os - men vi havde jo også fået rigeligt den sidste tid. Det fortaltes, at englænderne nu var nået op til Slesvig - Holsten på vej mod den danske grænse, men hvornår ville de overskride den, kunne man ikke fortælle. Der blev en kort pause. Så forsatte speakeren: " General Montgommery har netop meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Overgivelsen er i kraft fra i morgen lørdag den 5. maj Kl. 0800." Og så gentog speakeren dette sidste telegram.
 På "Jyden", hvor en hel del af os var samlet,skruede man radion op på fuld styrke og åbnede vinduerne. Vores jubel ville ingen ende tage, den nazistiske besættelse var slut, tyskerne havde givet op uden kamp.
 Det gik kun kort tid, så gav smeden ordre til at iværksætte alarmeringsplanen. Oprindelig skulle vores hovedkvarter etableres i Testrup hos gårdejer Viggo Petersen, men p.g.a. den ændrede situation, at der ikke længere var tyske soldater i byen, bleb dette ændret. "Jyden" havde beredvilligt stillet alle kontorer og andre lokaler til rådighed, og nu samledes alle her.
 I løbet af en til to timer var vi vel samlet mellem 150 - 200 mand fra de forskellige grupper. De, der endnu ikke havde fået våben eller instruktion, fik det nu denne aften, så alt kunne være klar til næste morgen.
 Næste morgen den 5. maj var der mange mennesker på gaden, alle glade og opstemte. Frk. Dragheims boghandel udleverede gratis flag til alle børn. Flag som fr. Dragheim havde gemt netop til denne lejlighed.
 Alle vores grupper rykkede ud, således at vi kunne inærksætte vores opgaver præcis kl. 8. Mich`s gruppe afhentede med visse småproblemer dem, der skulle til afhøring og samlede dem på ægpakkeriet, hvor afhøringen fandt sted. Så vidt jeg ved, fik alle dog lov til at gå efter afhøringen. Min egen gruppe rykkede ud til korsvejen ved Simested. Her var der dog ved at opstå problemer, idet den tyske forstærkerstation her troede, at vi kom for at bekæmpe dem. Situationen blev dog afklaret på rolig og værdig måde, da vi oplyste, at det ikke var den tyske værnemagt, vi skulle bekæmpe, men alene Gestapo og danske Hipofolk.

Tyske flygtninger i Aalestrup.

 Der blev imidlertid hurtig brug for folk. I aftens løb ankom nemlig et særtog med flere hundrede nye flygtninge.
Umiddelbart havde vi ikke plads til flere flygtninger og måtte afvise dem. Efter meget parlamentering med togpersonalet, blev toget retuneret til Hobro, men næste dag vendte det atter tilbage med flyftningerne. Denne gang indvillegede vi i at tage havldelen og sendte den sidste halvdel videre til Aars. Det bør dog her nævnes, at såvel lokalkomiteen som DKB
(Danske Kvinders Beredskab) ydede en overmåde fornemt indsats for at skaffe de arme menesker mad og rimelig indkvartering.

Engelske soldater fra the Royal Dragoons.

 Nogle dage senere fik vi besøg af en deling engelske soldater fra the Royal Dragoons, der også aflagte et besøg ved flyvergravene på kirkegården.

Tolstrup.

 Og en skønne dag kom Tolstrup, vores brave leder, som havde været vort store billede, og med sig havde han både chef og næstkommanderede for de allierede afdeling for våbenforsyningerne til Danmark, den engelske commander
Hollingworth og den amerikanske captain Winckelhorn. Hvilken personligt at kunne sigee tak for den viste tillid og fantastiske hjælp.

Kilder mm.

Arne Dantoft arkiv.
Samtaler med Anna Dantoft, af flere gange i Aalestrup.
Diverse foto: Fotograf Orla Jensen, Farsø
Foto fra Palle Bidstrup,Aalborg ( søn af modstandsmand
Kaj Bidstrup, som var gruppefører ved Arne Dantoft).