Historiske ture mm.

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. ( 2006 )


Af Poul Rosenbeck

Fredag aften kort efter aftensmaden startede vi mod Gilleleje, hvor vi skulle besøge Gilleleje Flugzeugbau I/G. Harly havde fået en aftale i stand med Gartner Henrik Mortensen om at vi kunne komme fredag aften og se hans private museum. Da han havde et stort gartneri og at det var i højsæsonen for blomster til haven, ville han helst at vi kunne komme om aftenen hvor han så havde tid til at vise os rundt og fortælle om hvad samlingen indeholdt. Det var en imponerende samling, og Henrik havde virkelig formået at samle mange genstande fra krigens tid. En af de største attraktioner var en flot Messerschmitt Bf 110 G4 Natjager. Den stod i en hal sammen med mange andre interessante genstande fra krigens tid.

Da jeg fortalte Henrik at jeg havde haft flyvercertifikat fik jeg lov til at sætte mig i cockpittet og studere dette nærmere. Det var ellers ikke noget han praktiserede, for som han fortalte, folk vidste ikke hvordan de skulle komme ud og ind og hvor de skulle holde. De trådte både på instrumenter og hev i alle mulige ledninger i stedet for at bruge de dertil indrettede håndtag. Det var interessant at prøve at sidde der i cockpittet og lade tankerne flyve tilbage i historien. Hvad tænkte besætningen på når de sådan fløj af sted på en ensom nat og hvordan lød det når granaterne eksploderede udenfor cockpittets vinduer. Maskinen havde været ramt flere gange fremgik det af skudhuller i krop og vinger. Men besætningen havde været dygtige nok til at kunne bringe maskinen sikkert hjem til basen. Henrik fortalte at der kun findes 3 eksemplarer af denne jagermodel i hele verden. Udover hans fandtes der en i Tyskland og en i England.

Nogle tekniske specifikationer:

Motor 2 stk Daimler-Benz DB605 på hver 1475 Hk Flyets maksimumhastighed 550 km/t (i 6980m højde) 500 km/t ved min. højde. Egenvægt 5094 kg Take-off vægt 9390 kg Maksimum Take-off vægt 9888 kg. Flyets længde med antenner 13,05 m Bredde 16,25 m Højde 4,18 m Bevæbnet med maskingevær 2 x 30mm(MK108) i næsens top. 2 x 20mm(MG151) i næsens underside. 2 x 7,92mm(MG81z) ved agterskytten.
Nogle af cockpittets mange instrumenter. Da det var en natjager, og der var bælgravende mørkt udenfor, måtte piloten flyve udelukkende ved hjælp af instrumenterne. Navigatøren der sad i det bagerste cockpit med ryggen mod agterskytten, kunne ved hjælp af radiomodtagere tilsluttet pejleantennerne pejle nogle radiosendere på jorden og på den måde finde ud af hvor flyveren befandt sig.

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G.

Piloten på BF 11 G4 natjager.

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G.

Radiorum Luftwaffe.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

I dag | 14:42

Hej jeg søger nedkastningssteder omkring Arden/Rostrup

...
23.03 | 16:56

Lars så skulle du jo forbyde dine børn at gå på internettet alene så de ikke ser sådanne sider

...
14.02 | 22:39

Emil Balslev delte celle (V. Fængsel 506) med min far Paul Holt,som har fortalt om dagene 15-23/6 1944 i "Danmarks Ufredsaar" (NNF 1947) s. 141-151

...
13.12 | 19:37

kan du hjælpe mig jeg søger emil ingemand Pedersen født 1913 Hellevad sogn
Han skulle være faldet ned fra beskudt fly.

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE