En dramatisk nat.
Natten mellem 29. og 30. august 1944 var omkring 500 bombemaskiner på vej fra baser i Sydenglend mod mål i Köningsberg og Stettin. Efter at have passeret Nordsøen i lav højde fjøj maskinerne ind over Danmark ved Vorupør omkring midnatstid. Straks gik alarmen på de tyske flyvepladser ved Aalborg og Grove (Karup), og jagermaskiner blev sendt op for at søge at gøre mest mulig skade på den overvældende armada af tungt lastede maskiner. Det kom til heftige luftkampe. Lyssporprojektiler tegnede deres ildvarslende flimmerstreger hen over nattehimlen, mens knitrende maskingeværsalver - af og til afløst af dumpe drøn fra maskinkanoner - gav tilskuere på jorden en knugende fornemmelse af, at krigen denne nat var rykket dem helt ind på livet.
Vest for aalestrup blev en fire motores Lancaster-maskine fra 90. Squadron af Bomber Command med engelsk besætning (syv mand) ramt og styrtede brændende til jorden på gårdejer Martin Husums mark en kilometer syd for Aalestrup. Et flammehav fortalte at der næppe var håb om overlevende. Hele besætningen blev da også dræbt. De syv mand var så svært forbrændte, at deres jordiske rester kunne være i en enkelt kiste.
Kisten blev dagen efter nedstyrtningen bragt til Aalestrup Kirkegård sammen med en kiste indholdende en polak, som var besætningsmedlem på en anden Lancaster - fra Squadron nr. 300, som udelukkende havde polsk besætning.
Denne maskine blev ramt af den tyske jagerild vest for Gedsted og styrtede i Louns Bredning. Også her var syv mands besætning, men piloten reddede livet. Han blev under en eksplosion kastet ud af maskinen og reddede sig i land. Han var den eneste i besætningen, der bar sin faldskærm under transportfasen over Danmark. Han blev af modstandsbevægelsen hjulpet til Sverige, hvorfra han godt en uge senere vendte tilbage til sin base i England.
De dræbte polakker drev i land de følgende dage. Den sidste fandt man dog først i juli 1945, da nogle af vragresterne blev bjærget ind til Hvalpsund.