Tysk junker Ju 352 nødlandede vest for Thisted 4. maj 1945

Junker Ju 352

Et fly af typen JU 352 Herkules fotogtaferet på en flyveplads i Tyskland. Foto Rudolf Reichardt.

Tyske transportfly af typen Ju-352


Flyet tilhørte Grossraumstaffel og blev kodet G6 + NX T / o Femern Op : Eggebek (Escape)

 

Flyet lettede fra Fliegerhost Grossenbrode overskriften for Eggebek om morgenen til den 4. maj 1945, for at komme væk fra russerne, sammen med en anden Ju 352.

 

Der blev besluttet at forsøge at nå Frederikshavn, selvom kun to af de tre motorer kørte ordentlig.

Om bord var Pilot Arthur Kürth og hans danske forlovede Aase Krogh, en anden pilot, navigatøren og 2 soldater.

 

Efter starten blev flyet beskudt og truffet bl. A. i vingerne, manøvrering var alligevel mulig, da ingen vitale dele blev ramt, og det lykkedes at slippe bort i nordlig retning i meget lav højde. De havde mistet kortet, de kom forlangt mod vest, og nåede Thisted.

Og på et tidspunkt begyndte dets motorer at sætte ud, fordi beholdningen af brændstof var ved at være opbrugt. Situationen var kritisk, en omgående nødlanding var påkrævet, og Arthur Kührt fik øje på en stor jævn mark. Det var en ujævn tur over marken, og de 2 personer blev kastet rundt i lastrummet. Klokken var ca. 07.25, stedet blev Rosvang omkring 7 km. Syd vest for Thisted.

Efter landingen blev samtlige ombordværende interneret i Seefliegerhorst i Dragsbæk.

 

Flyet blev efterladt i området for et par uger, inden den blev demonteret og kørt til Fliegerhorst Aalborg West med ”Zonen” redningstjeneste.

 

(Zone-Redningskorpsets Venner via Jørgen Madsen)

Thisted Dagblad. Dagblade den 3. februar 1979.


Nødlanding ved Rosvang i 1945.

Af Henning Skov.

 

Henning Skov beretning, der har været bragt i Thisted Dagblad. Dagblade den 3. februar 1979.

 

Mysteriet vedrørende det tyske transportfly af typen JU-352, der en af de første dage i maj 1945 landede på marken ved Rosvang, er nu opklaret. Jeg fotograferede dengang det omtalte fly efter landingen og gemte derefter billederne bort. I sommeren 1978 dukkede de op igen i forbindelse med en oprydning, og jeg fik da tanken, at det kunne være historisk interessant at finde ud af, hvor flyet kom fra, og hvem de ombordværende var. Da det danske politi ikke var i funktion på det tidspunkt, landingen fandt sted, havde jeg i første omgang ikke anden mulighed end at søge oplysninger hos den danske befolkning. Derfor skrev jeg en illustreret artikel om hændelsen kort efter, at jeg havde fundet billederne. Jeg bad om, at personer, der eventuelt lå inde med oplysninger, ville sætte sig i forbindelse med mig. Artiklen blev bragt i Thisted Dagblad den 23. august 1978, jeg beskrev heri det konkrete hændelsesforløb. Ifølge en karl der arbejdede på marken i nærheden af landingsstedet, var der – foruden flyets besætning – også en dansktalende dame ombord. Hun havde fortalt ham, at hun stammede fra Frederikshavn.

I artiklen udtrykte jeg formodning om, at flyet kom syd fra med kurs mod nord, samt at landingen havde fundet sted op grund af mangel på brændstof. Sidstnævnte antagelse bygget på den kendsgerning, at flyet ikke brød i brand, da det et par dage efter landingen blev beskudt af allierede jagerfly. Begge disse formodninger er nu blevet bekræftet, hvilket vil fremgå af det følgende.

En uhyggelig beretning fra en dame i Kallerup.


Få dage efter avisartiklens offentliggørelse modtog, jeg en uhyggelig beretning fra en dame i Kallerup. Hun fortalte i et ledsagende brev, at hun i 1945 var 18 år gammel og oplyste i øvrigt følgende:

”Angående artiklen i Thisted Dagblad om flyet ved Rosvang vil jeg gerne fortælle en uhyggelig oplevelse, som min morbroder og jeg havde den 4. maj 1945 om formiddagen, og som vi var sikre på havde forbindelse med det tyske fly. Vi var i færd med at køre kridt i marken med hestevogn og standsede ved et tæt fyrrekrat i den nordlige ende af Hornstrup mark.

Pludselig blev opmærksomme på, at der var mennesker inde mellem træerne, en dansktalende kvinde hulkede hjerteskærende, og nogle mænd talte på tysk. Vi forstod ikke, hvad der foregik. Damen klagede sig og sagde hele tiden ”lad være”, og min morbroder gik hen mod træerne for at se, hvad der var på færde. Jeg blev tilbage for at holde hestene. Men i det samme skød tyskerne vildt i alle retninger, og kvinden tav med en underlig halvkvalt lyd, kuglerne fløj også ind mellem egerne på hestevognens hjul, og det var et under, jeg ikke blev ramt. Min morbroder kom løbende tilbage og var helt hvid i hovedet. Vi kørte fra stedet i galop og var så chokerede, at vi intet kunne spise den dag.

 

Nogle få dage efter gik vi tilbage til stedet og havde da vor hund, en Rottweiler, med. Da vi nåede fyrrekrattet, hvor tyskerne havde været, fandt vi bl.a. nogle mursten, der lå i en firkant – maske anvendt som ildsted – en del sodavandsflasker og et herreslips. Vi satte begivenhederne i forbindelse med flyveren på Rosvang, men vidste jo ikke, hvor vi skulle henvende os og fortælle om vor uhyggelige oplevelse, men den dag i dag tror jeg, at det var de mennesker, der var ombord, og efter at have læst artiklen i avisen, kunne jeg ikke lade være at skrive til Dem.

Thisted Dagblad,den 29. august.


Jeg sendte denne beretning til Thisted Dagblad, hvor den blev offentliggjort den 29. august, og ventede herefter spændt på yderligere reaktioner, men der kom ingen. Som et sidste forsøg på  at løse gåden, sendte jeg materialet til  Frederikshavn Avis, idet der – som tidligere nævnt – skulle have været en kvinde, der stammede fra Frederikshavn, ombord i det tyske fly. Samtidig satte jeg mig i forbindelse med rigspolitiets eftersøgningstjeneste på den baggrund, at en forbrydelse kunne have fundet sted, og dersom den uhyggelige beretning omhandlede de ombordværende fra det tyske fly, ville der måske – ved en eftersøgning sat i værk, da politiet lige efter befrielsen atter trådte i funktion – have været mulighed for at løse mysteriet ad den vel, men resultatet af min forespørgsel var negativt.

Transport af JU 352, af Zonen.

Frederikshavn Avis den 4. september.


Artiklen blev – i stor opsætning – bragt i Frederikshavn Avis den 4. september. Jeg ventede i dagene derefter, men atter forgæves, og så opgav jeg at fortælle yderlige i sagen, som jeg herefter afskrev som uløselig.

Så indtraf der imidlertid noget ganske uventet. Den 4. november – altså to måneder efter, at min artikel havde været i Frederikshavn Avis – modtog jeg et brev fra en Fru Aase Krogh. Hun indledte med følgende:

”Jeg er den kvinde, der var ombord i det tyske fly, der landede i Thy i maj 1945”.

Hun havde fået sendt artiklen fra en slægtning i Frederikshavn og besluttede, efter nogen tids overvejelse, at sætte sig i forbindelse med mig. Hun oplyste sit telefonnummer i brevet og gennem en række samtaler har jeg sammenstykket hendes beretning om hændelsesforløbet.

Zonen

Transport fra Rosvang.

Aase Kroghs beretning


Aase Krog er i dag 69 år. Hun er født på Horsensegnen, men konfirmeret i Frederikshavn, hvortil familien flyttede. Hun arbejdede under krigen som servitrice på en restaurant i Lübeck, hvor hun lærte en tysk pilot at kende. Hans navn var Arthur Kührt, og bekendtskabet udviklede sig til en forlovelse.

 

Aase Kroghs beretning begynder i de første måneder af 1945. Krigen nærmede sig sin afslutning, og sårede tyske soldater kom i stigende antal til Lübeck fra østfronten, et trøstesløst syn. Mange var simpelthen forbundet med avispapir, forholdende udviklede sig efterhånden til kaos, og de russiske tropper rykkede i voksende tempo fremad mod vest. Tyskerne nærede en sand rædsel for russerne, og Arthur Kührt traf i krigens sidste dage beslutning om at flygte sammen med sin forlovede. De ville forsøge at nå til Frederikshavn. Her var de i hvert fald sikre på at få noget at spise, hvilket næsten var umuligt i Tyskland, hvor forsyningssituationen var totalt kaotisk.

En dag i slutningen af april tog Arthur Kührt og Aase Krog af sted til flyvepladsen udenfor Lübeck. De måtte cykle derud, fordi samtlige transportmidler, der endnu fungerede, var forbeholdt sårede og flygtninge. Ude på  flyvepladsen lykkedes der at finde såvel en andenpilot som en navigatør, og hen på eftermiddagen lettede flyet med kurs mod øen Fehmern, hvortil de ankom i god behold.

Her opholdt de sig i fem døgn, næsten hele tiden i beskyttelsesrum, da flyvepladsen uafladelig blev angrebet af allierede fly.

Om morgen op sjettedagen sammenkaldte flyvepladsens kommandant de forskellige besætninger og stillede dem ganske frit. Det var klart for alle, at krigens afslutning var umiddelbart forestående, og han gav tilladelse til, at den smule brændstof, der endnu fandtes på pladsen, måtte fordeles ligeligt blandt dem, der ville forsøge slippe bort.

Aase Krogh og Arthur Kührt fotograferet i Lübeck 1943. De var forlovet, men blev ikke gift og gled fra hianden, da krigen var forbi. Aase Dürkr Krogh døde 2. september 1989.

Flyvepladsen udenfor Lübeck.


Arthur Kührt besluttede at vove forsøget og flyve mod nord op over Danmark i håb om at nå til Frederikshavn, hvor tyskerne under krigen havde anlagt en flyveplads. Ombord var foruden hans forlovede, andenpiloten og navigatøren også to andre militærpersoner, der ønskede at komme bort. Startens forløb var meget dramatisk. Af flyets tre motor lykkedes det kun at få de to til at fungere, og dertil kom, at et andet transportfly, der startede umiddelbart før hans eget fly skulle af sted, blev skudt ned af en engelsk jager straks efter, det var kommet i luften.

Situationen var desperat, og Arthur Kührt bestemte sig til straks at starte på de to motor. Efter starten blev flyet beskudt og truffet bl.a. i vingerne, men manøvrering var alligevel mulig, da ingen vitale dele blev ramt, og det lykkedes at slippe bort i nordlig retning i meget lav højde. Der skete kort efter, at flyet var kommet i luften,

Det meget uheldige, at kortet, der navigerede efter, blæste ud af et af førerkabinens sidevinduer, da navigatøren åbnede det for bedre at kunne orientere sig, og der var derefter ingen anden mulighed end at flyve videre mod nord på bedste beskub.

Aase Krogh har berettet, at de fløj så lavt, at hun var i stand til at læse teksten på mange forretningsskilte. På grund af det tabte kort besværliggjordes navigeringen, flyet kom på en for vestlige kurs, og på et tidspunkt begyndte dets motorer at sætte ud, fordi beholdningen af brændstof var ved at være opbrugt. Situationen var kritisk, en omgående nødlanding var påkrævet, og Arthur Kührt fik øje på en stor jævn mark, hvis geografiske placering han først senere blev klar over. Begge motorer hakkede nu så slemt, at det kun var et spørgsmål om sekunder, før de helt ville standse, og han indledte nødlandingsproceduren.

I førerkabinen var der foruden Arthur Kührt selv, andenpiloten, navigatøren og Aase Krog, i alt fire personer. Da flyet sidst havde været anvendt til transport af sårede fra østfronten, var der ingen stole i passerkabinen, kun en del halm på gulvet, hvilket også ses tydeligt på det billede, jeg senere tog af flyets indre. Arthur Kührt skreg i  desperation, at alle skulle holde fast, og i næste nu ramte flyet jorden, hvor det efter nogle stærke rystelser sank dybt ned i græstæppet og blev svært beskadiget. I førerkabinen klamrede de fire personer sig fast og slap uskadt fra den hårde landing, medens de to mænd, der opholdt sig i flyets passagerkabine, blev slynget ind mod væggen til førerkabinen, da de jo intet havde at klamre sig til, og de blev slemt forslået.

Efter landingen blev samtlige ombordværende interneret i Seefliegerhorst i Dragsbæk, hvor tyskerne havde haft en base for vandflyver. Efter nogle dages forløb overførtes de til flyveplads Aalborg Vest, hvor de to piloter – under engelsk kontrol – fik til opgave at flyve tyske maskiner, der fandtes på  pladsen, til Tyskland. I sen periode, dette foregik, havde Aase Krogh en stilling i huset hos en familie i Aalborg. Hun så ikke meget til sin forlovede, de ligesom gled fra hinanden. På et noget senere tidspunkt besluttede de at skilles og gå hver til sit, men hun har imidlertid fortalt mig mange af de spændende oplevelser, Arthur Kührt havde under krigen, bl.a. var han fører af det sidste transportfly, der undslap fra den omringede sjette tyske armé i den russiske by, Stalingrad.

Denne armé var under kommando af general von Paulus og talte oprindelig 330.000 mand, men i november 1942 rykkede enorme russiske styrker frem, og slaget, der senere er betegnet som et afgørende vendepunkt i anden verdenskrig, tog sin begyndelse, Den tyske hær i Stalingrad var i forvejen udmattet af sult og kulde og general Paulus anmodede Hitler om tilladelse til tilbagetrækning mod vest, men Hitler befalede, at byen skulle holdes for enhver pris, og om nødvendigt skulle der kæmpes til sidste mand. Den desperate kamp forsatte. I løbet af kort tid blev Stalingrad omgået russiske styrker i en kæmpemæssig knibtangsoperation, og byen var således fuldstændig afskåret fra omverdenen.

Det tyske luftvåben forsøgte en tid at  undsætte den omringede hær med føde og materiel og i forbindelse hermed at borttransportere sårede tyske soldater og officerer, men denne luftbro fungerede kun i en kort periode, da de langsomt flyvende transportfly var et let bytte for de russiske jagere.

Den 31. januar 1943 kapitulerede general von Paulus, han havde da kun 100.000 mand tilbage af den oprindelige styrke på 330.000.

Arthur Kührt,


Efter mange besværligheder er det lykkes mig at finde frem til Arthur Kührt, der stadig lever i bedste velgående. Han bor i Vesttyskland og arbejder indenfor flyvningen. Jeg vil gerne skrive en historisk beretning på basis af hans oplevelse som pilot i det tyske luftvåben under krigen og har skrevet til ham derom og vedlagt de billeder, jeg i 1945 tog af hans fly efter nødlandingen. For nylig ringede jeg ham op og fik ved den lejlighed verificeret væsentlige punkter i Aase Kroghs beretning. Jeg venter nu spændt på at høre fra ham.

Indtil da må jeg være glad for, at det efter 33 års forløb lykkedes mig at opklare mysteriet om det tyske transportfly, der en af de bevægende dage i begyndelsen af maj 1945 blev slået til vrag under en hasarderet nødlanding på marken ved Rosvang.

 

Arthur Kührt i flyveruniform 1944.

Kilder mm.


Henning Skov:
Nødlanding ved Rosvang 4. maj 1945

Zonen Nibe: Foto mm

Anton Kusk: foto mm

Thisted Dagblad den 3. februar 1979.

Søren C. Flensted: Airwar over Denmark.

Hundborg Lokalhistoriske arkiv.

Luftwaffe 1935 - 1945.
 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Reichardt | Svar 28.08.2015 16.45

Late A. Kührt was my Dad's war buddy in 1945. Together they flew several missions on the Eastern front. My Dad (93) clearly remembers Kührt's last flight.

Arne Poulsen | Svar 16.04.2015 02.24

Jeg var kun 6 år og var med min far på arbejde i mosen, ca. 3-500m øst for stedet hvor JU 352 nødlandede. Den kom lige hen over os. Den var stor.

Steen Møllegaard Salmonsen | Svar 10.12.2014 22.47

Jeg ligger inde med et par private fotos, og jeg er ret sikker på, at det omhandler samme fly. Der er et enkelt foto fra flyets indre med halm på gulvet.

Poul Rosenbeck 12.01.2015 12.49

Hej Steen. Kunne godt være interesseret i kopi. mail eventuelt via oz5pz(snabela)hotmail.com Godt Nytår herfra.

Søren Hundborg | Svar 11.10.2014 02.12

Tak for indsatsen - godt gået

jan | Svar 28.06.2014 02.53

Spændende emne jeg følger med interesse.

Jørgen Madsen | Svar 23.12.2013 16.34

Jeg så Junkeren lande.
Jeg var på vej i skole, da flyet kom lavt henover gården, jeg skyndte mig tilbage, hvor jeg så den fine nødlanding.

Paul E. Rochler | Svar 22.03.2013 18.47

Spændende beretning fra en snart glemt tid, godt at der er nogen som samler op på historien til glæde og gavn for os som interessere sig for historie, Tak.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.07 | 10:13

Jeg manglernogle oplysninger om den gamle SMA radiostation fra 1939 fremstillet på 8 IGKMP radioværksted i Ryvangen? Frekvensområde? samt andet.
Kustode på THS

...
07.05 | 19:59

Den kan du købe her;
http://www.armslist.com/posts/1218634/michigan-antiques-for-sale--welrod-mk-ii

...
31.03 | 10:33

Modtagerplads koordinat : i km. syd for "t" i Store Astrup. 14/4- 45
Container 12 stk 1/2 Lion , andet mat 2 1 Pk Hgr.
Modtagerhold : Aalborg gruppe.

...
31.03 | 10:27

Torstedlund plads nr 036 (500m S.F "O" i Torstedlund. Ingen gods.

Nørlund plads 092 (THEODOR) i "ø" i Nørlund. Ingen gods

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE