Telefontjenesten.

Ordonnanser.


Der har altid været behov for at kunne udveksle meddelser af en eller anden art.
I hjemmeværnet har det altid heddet signaler herefter signalmidler. Disse kan jo være mange forskellige såsom brevduer, ordonnanser, telefoner og radioer.

Ordonnanser:
Gående, (løbende) ordonnanser og kørende, de to første gik eller løb korte afstande med signalerne. Kørende enten på cykel eller motorcykel så hurtig som muligt. Signalerne medbragtes i forskellige typer tasker. Ordonnansen var bevæbnet med pistol. (Bruges stadig)

Lyssignaler:
Lygter er forsynet med udskiftelige frontglas som skiftes med glideknap.
Frontglasset skærmer således, at man ikke kan se lyset fra siderne. Signalet sendes i morsekode (eller aftalte blinkserier)
bruges mellem gruppen og kun på korte afstand. Bruges stadig
.

Brevduer.


Duer: En meget forkælret fugl for de fleste, den larmer, den sviner med klatter, mange siger endog, at den kan spises.

Men der er nu mange gode ting ved nogle varianter af duer. Brevduerne. Denne variant har faktisk været meget brugt under de forskellige krige. Denne due har denvane, at den altid vender tilbage til sin ejer, til sit dueslag. Det har været meget nyttigt. Man kunne uskommandere ejerene til tjeneste, duerne blev "udlånt til tjeneste" herefter kunnesignalmanden fæste signaler tik duen ved hjælp af en lille "beholder" som kunne sættes på duens ben, Når duen herefter slippes fre flyver den jo tilbage til sin ejer som herefter tager signalet af benet og overleverer signalet til modtageren. Det var faktisk så effektivt at systemet var med til, at vinde 2. verdenskrig, en due (måske flere) blev endog dekoreret i tjeneste: Her nævnes kun
Paddy , en engelsk due.

Naturligvis var der jo også fjender, Tyske snigskytter fik ram på mange duer, falke blev brugt til jagt på duerne.

Danske brevduer begundte at gøre tjeneste allerede i 1885, hvor de de blev "indrulleret" i 4. ingeneniørkompagni, som var regimentets telegrafafdeling. Der kan nu ikke findes ret meget materiale fra den gang, muligvis på grund af, at det ikke matte komme ud til andre (stemplet som hemmeligt).
I modstandsbevægelsen blev der formodentligt kun anvendt ret få duer.
I 1962 overtog hjemmeværnet ansvaret for brevduetjeneste.
Brevduerne kunnestadig mobiliseres under den kolde krig, dersom al anden kommunikation var ødelagt. Sidste gang, man anvendte duen var under en øvelse i 1984 og først i 1993 blev brevduen fri for, at skulle tjene som signalmiddel.

Se brevduer i krig.

Felttelefoner mm.


Et meget vigtigt signalmiddel er felttelefonen, forbindelsen foregår med ledning såvel mellem de enkelte telefoner, som mellem kontrolstationen, eventuelt over et omstillingsbord. Telefonledningen er sprt og dobbelt. Føres på tromler, enten ca. 450  - 500 m. eller 250 - 300 m. lægges enten skjult på jorden, eller ved krtdsning af veje og stier på lange telefonstænger. Ledningerne kan samles i serier, på denne måde kan man bygge meget lange systemer.

Det felttelefonmateriel, såsom telefon, kabler, centralmateriel etc., der blev overført fra hæren til hjemmeværnet var af tysk oprindelse, dog kunne der enkelte steder findes engelske felttelefoner i hjemmeværnet.


Tysk felttelefon FF - 33


Den første felttelefon, der blev brugt i hjemmeværnet var den tyske FF33 telefon, typen var indbygget i en bakelitkasse. Erstatningen for denne blev FT 58, den kom medio i 1960 er stadig i brug.

Tyske Linietransformator til FF-33.

Tysk 10 liniers omstillingsbord.


Den første 10 liniers omstillingsbord, der blev brugt i hjemmeværnet var oprindelse tysk.
  

Engelsk felttelefon.


Enkelte steder har der været brugt engelsk felttelefon i hjemmeværnet.

Engelsk felttelefon til såvel tale som telegrafi.

Felttelefon EE-8 (US)


EE-8 militære område Telefon

Den EE-8 Field Telephone blev brugt af den Signal Corps fra før Anden Verdenskrig gennem Vietnam-krigen. Det havde til huse i læder, så lærred, og sin sidste produktion havde en nylontaske og stropper, efter overgangen til det pågældende materiale i 1967.

Den EE-8 Field Telefon blev standardiseret i 1932 og indkøb begyndte i 1937, hvilket giver en lettere og mere funktionel enhed lige i tide til den store mobilisering af det amerikanske militær for WW II. Blandt andre forbedringer steg EE-8 den maksimale transmissionsrækkevidde af forgængeren EE-5 Field Telephone af seks miles eller mere.

Betjening af telefonen er det samme med alle modeller.

Point til Point Drift af den EE-8 Field Tlf. I punkt til punkt kredsløb, er lokal batteridrift anvendes, og par telefoner i hver ende af kredsløbet er forbundet direkte sammen (ingen omstilling). Den hånd-forkrøppet generator bruges til at signalere den anden station. Ranges op til hundredvis af miles er mulige under ideelle forhold med høj kvalitet wire.

Omstillingsbord Drift af den EE-8 Field Tlf. Tavler kan bruges i lokale batteri tilstand eller fælles batteri tilstand. I lokal batteridrift, er alle EE-8 telefoner forbundet til strømtavle, som kan tilslutte helst par efter behov. Den hånd-forkrøppet generator bruges til at signalere omstillingsbordet. Flere lokale batteri tavler kan kobles sammen ved stammerne; en vilkårlig telefon i en af tavlerne kan tilsluttes til enhver anden telefon. Anvendelse af et omstillingsbord i lokal batteri-tilstand reducerer den afstand, som signalerne vil bære.

Fælles batteritilstand omstillingsbord operation indebærer fælles batteri signalering og lokale batteri transmission. Den lokale EE-8 skal have batterier og håndsættet kontakten skal drives, når vi taler. Håndtaget skift af telefonen bruges til at signalere omstillingsbordet

Felttelefon M/51


Beskrivelse.
 Telefonen er en universaltelefon, hvilket vil sige, at den kan anvendes i forbindelse med alle typer centralet og omstillingsborde (felt - som permanente).
Den er monteret i en fiberkasse med låg.




Felttelefon M/51L


Beskrivelse.
Felttelefon M/51L er en universaltelefon med nummerskive, hvilket vil sige, at den kan anvendes i forbindelse med alle typer centraler og omstillingsborde (felt- som permanente). Den er monteret i en brun lædertaske med låg.



6-liniers omstillingskasse (S 0706/M53).


Anvenselsesområde.
Denne 6-liniers omstillingskasse er et simpelt pg let omstillingsbord for 6 linier eller abonnenter med lokal-batteri-telefoner. På grund af den visuelle opkalds-indikering er den særlige egnet til feltbrug helt ud i de forreste linier.
Omstillingskassens selvlysende markeringer gør, at den også kan betjenes i fuldstændigt ellre delvis mørke.


Dansk 10 - liniers omstillingsbord.


Dansk 10 – liniers omstillingsbord OB 1

 

10 – liniers omstillingsbord er af en ret simpel, robust og driftsikker konstruktion og rummer kun de absolut nødvendige dele for ekspedition og sammenstilling af samtaler, nemlig faldklapper, ekspeditionsknapper, snøre og jacks. Bordet kræver tilslutning af en betjeningstelefon ( alm. Felttelefon ). Det kan tilsluttes automatiserede telefonsystemer. Opkald fra abonnenter til permanent net kan kun foretages fra bordets betjeningstelefon. I øvrigt henvises til reglement HRN 116 – 402, der hører til omstillingsbordet.

 

10 – liniers omstillingsbord var afløseren for det tyske omstillingsbord.


Felttelefon M/55 (batteriløs).


Beskrivelse.
Den batteriløse felttelefon M/55 består af en mikrotelefon forsynet med et 2 meter lang to-ledet gummikabel. Dette kabel er afsluttet med to gummiisolerede kabelklemmer (10. amp. akkumulatorklemmer), så telefonen kan tilsluttes klemskruer, feltkabeldupper, kabelender eller lignede.

Telefonen arbejder uden tilførsel af energi fra batteri, idet mikrofonkapslen gennem ændringer i et magnetfelt omdanner lyden til elektriske energi. Denne energi er tilstrækkelig til, at telefonen kan anvendes over 5 til 10 km feltkabel.



Felttelefon FT-58


Anvendelseområde.
Felttelofon FT-58, der modsvarer de i STANG 5004 stillede krav, er en universaltelefon, hvilket vil sige. at den kan anvendes i forbindelse med hel- og halvautomatiske centraler, manualt betjente omstillingsborde samt til punkt til punktforfindelser.

Anbringelse af felttelefon FT-58.
Felttelefon FT-58 er fremstillet i vandtæt udførelse, hvorfor man kan være mere ukritisk med placeringen end ved andre telefontyper. Placering på fugtige steder bør dog så vidt muligt undgås.
Bæretasken er udført i webbing og er udfornet således, at felttelefonen kan betjenes uden at blive taget ud af tasken. Man kan endvudere ofte drage nytte af tasken i forbindelse med felttelefones placering, da tasken udformning giver mulighed for på en let måde at få felttelefonen ophængt, f.eks. i et træ.





Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

18.08 | 19:22

Hej har lige en rettelse til beskrivelsen af Uniform M/58. I skriver at geværskytten sider med et gevær M/66. Det er en M/75, er selv uddannet på denne i 1977.

...
13.08 | 14:54

Gammel minde fra 2
Verdenskrig, i torstedlund sko
V.

...
07.08 | 13:41

Hej alle Min kones familie er fra Ålestrup og farmoderen husker også
den nat. Hun lever desværre ikke mere. Men Ære være deres minde, respekt for deres indsats

...
07.08 | 13:26

Er der noget her inde i dette forum der har nogle gode råd til hvordan man får en tilladelse gennem HJV til at lave en udstilling af våbene? vh Henrik Sorring

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE