Modstandsbevægelsen, Aars- Gruppen.Nr. 1

Modtagergruppenn Aars - Gruppen.nr.1

Emil Balslev Landinspektør, Landmåler Aars Region 1 ( Nordjylland ) Leder Aars Gruppen Nr. 1

Modstandsarbejde i Vesthimmerland.

Vesthimmerland var af et højt aktivitetsniveau allerede på et tidligt tidspunkt, centreret om Aars, Farsø, Aalestrup området, hvilket forårsagede, at nedkastninger af agenter og især materiel skete i stor udstrækning i denne egn.

Det høje aktivitetsniveau kostede også mange modstandsfolk livet, hvor Gestapo fik kendskab til aktiviteterne.

Østhimmerland var mere fredelig, der var modstandsgrupper og nedkastninger i området, men i begrænset omfang. Hobro var dog et ret aktivt område.

Sabotageaktiviteterne var begrænsede, da der ikke var mange sabotagemål.

Opstarten på Aars - gruppen Nr. 1

Gudrun og Emils Balslev arbejde i modstandsbevægelsen udvides.

Gudrun og Emil flyttede efter brylluppet til Maribo, hvor Emil havde fået arbejde hos Landinspektør Jungersen. Den 6. maj 1941 nedsatte Emil sig som selvstændig Landinspektør i Aars i Nordjylland.

Gudrun og Emil kom ind i modstandsbevægelsen i Aars, hvor de lavede illegale blade fra en gang i 1943.

Deres arbejde med illegale blade bestod i, at de fik et blad fra Aalborg, som Gudrun afskrev i stencil. Kæmneren i Aars duplikerede bladet, og Emil, Michal Westergaard Jensen  ( kaldet Mich ) og Børge Lauritsen fordelte så bladene i Aars.

Den 24. januar 1944 blev Gudrun og Emil om aftenen kontaktet af en ung mand, som præsenterede sig som rejsesekretær i Dansk Samling. Det var Christian Ulrik Hansen, som var gruppeleder i modstandsbevægelsens afdeling i Nordjylland  (  Region 1 ).

Efter at de havde følt hinanden på tænderne, og Gudrun og Emil havde fået tillid i Christian Ulrik Hansen, kom det frem, at han rejste omkring i Jylland og lavede grupper til våbenmodtagelse.

Det fremgår af Gudruns dagbog for denne dag, at hun synes, at det var svær at træffe en bestemmelse om denne udvidelse af deres aktiviteter i modstandsbevægelsen. Men hun konkluderer følgende:

…” men hvis jeg sagde nej, ville jeg altid føle mig skyldig overfor Emil, når der efter krigen blev spurgt: Hvad har du gjort? Jeg vil aldrig være en klods om benet på en mand. Og det er jo rigtig, det der skal gøres. Vi sagde ja til ham og lovede at skaffe flere i løbet af ugen. Talte med Mich (Michael Westergaard Jensen) og Børge (Børge Lauritsen), der straks slog til. Børge skaffede Jørgen (Jørgen Rydder) Mich skaffede Abildgaard og Emil Jens (Jens Peter Funk Lind).

Den 30. januar 1944 kom Christian Ulrik Hansen igen – denne gang med instrukser til eventuel nedkastning den følgende dag, mandag, om aften. Den nye gruppe havde fundet en egnet plads på Blære Hede, som Christian Ulrik Hansen godkendte, men pladsen skulle også godkendes fra England, hvorefter gruppen ville få kodeordet, som ville blive sendt over BBC`s radio.

Om mandagen kom der ikke noget kodeord, men flere af gruppens medlemmer benyttede samværet til at diskutere, om man skulle udelukke Børge, da ”han talte for meget.” Kun Gudrun og Emil stemte for dette, mens resten af gruppen synes, at Børge var en god dansk mand – så forslaget blev ikke til noget.

Fredag den 4. februar 1944 kom ”ingeniør Faber” med nye instrukser – Faber var dæknavn for godsejer Flemming Juncker der allerede fra 1941 havde tilknytning til den danske modstandskræfter. Flemming Juncker var leder af den jyske modstandsbevægelse fra 1942 og til april 1944, hvor han stærkt eftersøgt måtte flygte til England efter Hvidstensgruppens arrestation (han havde rekrutteret gruppen til modstandsarbejde). Da han havde deltaget i opbygningen af SOE-organisationen i Danmark og havde et særdeles værdifuldt kendskab til store dele af modstandsbevægelsen blev han i SOE`s hovedkontor i London ansvarlig for tilrettelægningen af nedkastningsoperationer i Danmark og medlem af den danske SOE – sektions ledelse frem til befrielsen i 1945.

Lørdag den 5. februar 1944 kom kodeordet, og 4 fra modtagegruppen i Aars cyklede ud til Blære Hede kl. 21.30. Maskinen fra England kom ca. 1 time senere. Vejret var perfekt med fuldmåne, men de var for få personer til at håndtere containerne, så de var først hjemme igen kl. 03 om natten. Indholdet fra containerne blev gemt i et krat og først hentet og skjult i Gudrun og Emils kælder to dage senere.

Tirsdag den 8. februar 1944 pakkede de ud og kikkede på sagerne. Der var sprængblyanter, revolvere, maskinpistoler, isolerbånd og meget andet, herunder også en radiosender og et pejleapparat.

Mandag den 14. februar 1944 kom en mand med en hilsen fra ”Faber” for at se på sagerne. Det var ”Hans Jensen” – dæknavn for Poul Ib Gjessing, der havde deltaget i etableringen af modstandsgrupper, sabotage og våbenmodtagelse siden marts 1943 med basis i Aalborg.

Onsdag den 16. februar 1944 kom både Christian Ulrik Hansen og Poul Ib Gjessing til Gudrun og Emil for at aftale transporten videre af indholdet af containerne. Christian Ulrik Hansen gav samtidig ordre til, at Børge skulle sendes væk, fordi han var for åbenmundet.

Lørdag den 19. februar 1944 blev det sidste flyttet fra kælderen, så nu var kælderen tom. Børge fik samtidig at vide, at han skulle væk med det samme, da han var eftersøgt af Gestapo. Børge pakkede sine sager sammen og tog af sted til Aalborg, hvor der var skaffet ham en adresse, han skulle opholde sig på, inden der blev rejsemulighed til Sverige – ”Han måtte ikke gå uden for en dør!”

Samme dag kom Christian Ulrik Hansen tilbage til Gudrun og Emil sammen med nogle venner fra Farsø og Ranum. Meningen var, at der skulle lægges 2 grupper til Aars gruppen, og at Emil skulle være leder. Christian Ulrik overnattede og da han  næste dag tog af sted, fik han pejleapparatet – en Eureca – med.

Fredag den 25. februar 1944 ringede Børge til Gudrun og Emil for at få dem alle til at komme ind til Aalborg for at besøge ham. Han skulle rejse til Sverige om søndagen og ville tage på Restaurant ”Kilden” for at få lidt morskab. Da Børge ringede 2. gang, bad de ham om at blive hjemme.

Børges besøg på Restaurant ”Kilden” var den direkte årsag til, at hele Aars-gruppen blev taget af Gestapo i løbet af få dage. Børge blev selv taget på Restaurant ”Kilden”.Emil og Michael Westergaard Jensen blev taget i deres hjem samme nat. Jørgen Rydder og Jens Funk Lind et par dage senere. Hans Jørgen Henriksen blev taget den 29. februar 1944. Christian Ulrik Hansen og Poul Ib Gjessing blev taget af Gestapo på Aalborg banegård den 29. februar 1944.

Det fremgår af brevsamlingen, at min mor og jeg er taget til Gudrun i Aars kort tid efter fængslingen af Emil. Gudrun er højgravid, så Inger tager den 21. marts 1944 med hende på fængselsbesøg i Aalborg, hvor Emil sidder. Men de blev ”på grund af forskellige forhold ikke lukket ind, og vi måtte køre med uforrettet sag. 65 kr. lige ud af vinduet.”

Inger skriver den 22. marts 1944, at Emil er i nat sammen med sine kammerater blevet transporteret til Vester Fængsels Tyske Afdeling – antagelig på grund af det angreb, der blev foretaget på fængslet i Aalborg natten i forvejen. Gudrun er forfærdelig ked af det! Hun kan på grund af graviditeten ikke klare at rejse til København, selv om hun fik en besøgstilladelse.

Præsten fra Aars fortæller (Pastor Bundgaard), at en hel kortege af familier til de dødsdømte – her i blandt Gudrun med de tre børn – tog med tog til København med en anmodning om benådning for de dømte. De nåede frem til Hovedbanen ved middagstid, hvor de fik at vide, at alle de dømte var blevet skudt i Ryvangen om natten.

Emil Balslev Leder Aars Gruppen Nr. 1

Efterspil.

Efterspil

Efter krigens afslutning blev den 27-årige SS-mand og stikker Børge Thorkild Jensen dømt ved alle tre retsinstanser for (bl.a.) medvirken til Aars – gruppen tilfangetagelse og henrettelse. Han blev henrettet ved skydning den 23. maj 1947 i Undallslund. Han har i brev af 13. oktober 1946 til Emil Balslev mor – efter afsigelsen af dødsdommen over ham erkendt at være årsagen til Emil og hans kammeraters endeligt.

Gudrun arbejdede som bogholderske ved Aars Kommunekontor fra 1. august 1944 til 1. juli 1945.

SS -mand og stikker Børge Thorkild Jensen, henrettet ved skydning den 23. maj 1947 i Undallslund.

Aars - gruppen Nr 1

Aars:

Her blev der tidligt dannet en aktiv gruppe med bl.a. Hans Erling Jacobsen, Jørgen Rydder, Emil Balslev, Michael Westergaard Jensen.

Gruppen blev arresteret i februar-marts 1944 og flere blev henrettet 23. juni 1944.

Herunder også Chr. Ulrik Hansen fra Farsø, som var en udsædvanlig personlighed. Arrestationerne af Aars / Farsø grupperne skyldtes, at et Aars medlem (Børge Lauritsen) skulle rejse til Sverige på grund af åbenmundethed. På  restaurant "Kilden" i Aalborg røbede han illegal viden overfor en tilfældig, Børge Thorkild Jensen som var SS-mand og stikkerr  for Gestapo, han rapportere tilbage, som foretog anholdelse og tvang ham til at røbe sine kammeraters navne.

Aars gruppe Nr.1

Aars gruppe nr.1

Emil Balslev Aars (19.09.1913)
Hans Erling Jacobsen Aars  (01.04.1909)
Michael Westergaard Jensen Aars (25.10.1916)
Børge Johannes Lauritsen Aars (22.10.1916)
Jens Peter Funch Lind Aars (14.05.1921)
Jørgen Rydder Aars (20.09.1923)

7. Sabotører henrettet.

7. Sabotører henrettet.

Fra officiel tysk side meddeles:

Ved Krigsretsdom af 19. juni 1944 er følgende blevet dømt for deltagelse i sabotage forbrydelser:

Landmåler Emil Balslev, født 19. September 1913 på Frederiksberg.

Kømmand Børge Lauritsen, født 25. Oktober 1916 i Aars.

Købmand Jørgen Rydder, født 20. September 1923 i Aars.

Klejnsmed Jens Peter Funk Lind, født 14. Maj 1921 i Sandvig på Bornholm.

Købmand Michael Westergaard Jensen, født 25. Oktober 1916 i Randers.

Skibskaptajn Poul Ib Gjessing, født 31. Marts 1919 i Silkeborg.

Mejerist Hans Jørgen Henriksen, født 1. April 1919 i Aalborg.

Blev alle dømt til Døden.

Dødsdommene er blevet fuldbyrdet i Dag. Fredag den 23.Juni 1944

Aars Hotel parade.

Aars Hotel var hovedkvarter for modstandsbevægelsene i Vesthimmerland i dagene efter befrielsen.

Parade i hotelles gård.

Foto fra venstre:
Ib Eskildsen byleder.
Villumsen, leder af politiet i Aars.

De første dage efter befrielsen.

De første dage efter befrielsen.

Foto fra højre: Næstkommanderende med front mod indkørelsen til hotellets gård.

Container i hotelgården

Demonstration af modtagearbejde.

Formentlig i forbindelse med den illegate udstilling på Aars Hotel den 20 - 21. juni 1945

Foto. Container i hotelgården.

Demonstration af modtagearbejde.

Demonstration af modtagearbejde.

Formentlig i forbindelse med den illegate udstilling på Aars Hotel den 20 - 21. juni 1945

Faldskærm fremvises i hotelgården.

Demonstration af modtagearbejde.

Formentlig i forbindelse med den illegale udstilling på Aars Hotel den 20 - 21 juni 1945.
Faldskærm fremvises i hotelgården.
Foto fra venstre: Ejvind Rydder.

Foto fra Sjøstrupbro den 24. juni 1945.

Jørgen Rydder og Børge Lauritsens bårer ankommer fra Ryvangen den 24.juni 1945.

Billedet taget ved Sjøstrupbro.

Fra venstre: Grethe Larsen, datter af præstegårdsforpagter Larsen

Ellen Larsen, datter af præstegårdsforpagter Larsen.

Ruth Christiansen.

Margit Bruun.

Ditte Christensen, datter af købmand S. M. Christensen.

Else Bruun.

Bårene er ankommet til Sjøstrupbro.

Jørgen Rydder og Børge Lauritsen bårer ankommer fra Ryvangen de 24. juni 1945.

Pige fra venstre: Ellen Larsen.
Ruth Christensen.
Grethe Larsen.

Aars kirke 26. juni 1945

Jørgen Rydder og Børge Lauritsen bisattes fra Aars kirke den 26. juni 1945.

Fra venstre:Tandlæge H. Chr. Jensen, Alfred Jepsen, Knud Aage Nielsen, Chresten Binderup, M. Taudal, Max Jessen.

Fra Aars kirkegård.

SS - manden Børge Thorlild Jensen

Hvem var SS-manden og stikker for Gestapo.

Han var skyld i at Børge Lauritsen og Aars/ Farsø gruppe blev taget , han var kommet i selskab med Børge Jensen, der udgav sig for Fridhedskæmper og på den måde fik Børge Lauritsen til at fortælle om det illegale arbejde.

Børge Thorkild Jensen blev født den 31. januar 1920 i København. Han blev uddannet tømrer og havde øjensynlig eventyrblod i årerne. I en periode arbejdede han i Grønland, men tog via Canada til USA, hvor han bl.a. arbejdede en kort tid i Walt Disneys filmstudier. Under opholdet søgte han optagelse i den amerikanske hær, men fik afslag, hvorefter han tog tilbage til Danmark.

Allerede i december 1943 vendte Børge Thorkild Jensen tilbage fra Tyskland til Danmark, for at deltage i bekæmpelsen af den danske modstandsbevægelse. Han udførte politimæssig tjeneste for Gestapo mod særlig   betaling, udover soldaterlønnen. Børge Thorkild Jensens opgave var at opspore og angive modstandsfolk, hvilket kulminerede med angivelsen af Børge Lauritsen og Emil Balslev i Aalborg.

I foråret 1944 vendte Børge Thorkild Jensen tilbage til Tyskland og deltog herefter i kampene i Vesteuropa og senere mod partisaner i Jugoslavien.

  Den 2. maj 1945 blev han taget til fange, men flygtede og søgte tilbage mod Danmark. Den 1. oktober 1945 meldte han sig til de danske myndigheder ved den dansk-tyske grænse. Grænsemyndighederne konstaterede hurtigt, at Børge Thorkild Jensen havde et blakket generalieblad. Den 18. oktober blev han indsat i Aalborg Arrest, hvor han sad, mens politiet udarbejdede anklageskriftet.

 Lørdag den 21. december 1946 kl. 15.00, stadfæstede landsretten dommen fra 1. instans. Hele sagen blev af anklagemyndigheden anket til Højesteret, som mandag den 12. maj 1947 afsagde

den endelige dødsdom, dog med dissens, idet én af Højesterets 10 dommere stemte for livsvarigt fængsel.

Umiddelbart før Pinse, fredag den 23. maj 1947 kl. 01.00, blev Børge Thorkild Jensen henrettet ved skydning i Undallslund Plantage ved Viborg. Han var en ud af de 16 der blev skudt i Viborg.

Børge Thorkild Jensen, 31.01 1920 - 23.05.1947. Fotografi fra sagsakterne fra Aalborg Kriminalret. Landsarkivet for Nørrejylland

Litteratur

Beretning af en mand Fra Farsøegnen: Gestapo paa jagt. Fra Himmerland og Kjær Her-red 1956.

Muus, Flemming B.: Ingen tænder et lys. Vintens Forlag, 2, udgave, 2. oplag. 1965. (Muus)

Nielsen, Henrik Gjøde: De dødsdømte fra Aalborg. Retsopgøret efter besættelsen 1940-1945.

Landsarkivet for Nørrejylland:

B-339C. Ålborg Kriminalret. 01.10.1919 - 1969. Dombog for straffesager. Materialet er klausuleret, hvorfor gengivelse er anonymiseret med undtagelse af Børge Lauritsen, Emil Balslev og Børge Thorkild Jensen.

Optrevlingen af Aarsgruppen februar 1944

Af Thorkild Nielsen og Egon Jensen. 

Oplysningerne om Gudrun og Emils arbejde i modstandsbevægelsen findes i ”Speciale i Historie om: 1. Organisering af våbennedkastninger i Jylland og 2. Vurdering af våbennedkastningerne betydning for modstandsbevægelsen”

Udfærdiget af min bror Steen F. Lindberg til HF-eksamen på Gentofte Statsskole den 27.. marts 1973. Specialets Bilag 1 omhandler afskrift af Gudrun Balslev dagbog fra perioden 24. januar 1944 til 26. februar 1944. Specialets Bilag 2 er referat fra et interview lavet den 21. marts 1973 af Steen Lindberg med Gudrun Balslev om denne periode.