14 allierede flyvere, som ligger begravet på aalestrup Kirkegård.

Skudt ned over Vesthimmerland under bombetogter med Köningsberg som mål.

Aalestrup Kirkegård Gravene, som ses i dag. Foto: Harly Munkholm

En dramatisk nat.

En dramatisk nat.
Natten mellem 29. og 30. august 1944 var omkring 500 bombemaskiner på vej fra baser i Sydenglend mod mål i Köningsberg og Stettin. Efter at have passeret Nordsøen i lav højde fjøj maskinerne ind over Danmark ved Vorupør omkring midnatstid. Straks gik alarmen på de tyske flyvepladser ved Aalborg og Grove (Karup), og jagermaskiner blev sendt op for at søge at gøre mest mulig skade på den overvældende armada af tungt lastede maskiner. Det kom til heftige luftkampe. Lyssporprojektiler tegnede deres ildvarslende flimmerstreger hen over nattehimlen, mens knitrende maskingeværsalver - af og til afløst af dumpe drøn fra maskinkanoner - gav tilskuere på jorden en knugende fornemmelse af, at krigen denne nat var rykket dem helt ind på livet.

Vest for aalestrup blev en fire motores Lancaster-maskine fra 90. Squadron af Bomber Command med engelsk besætning (syv mand) ramt og styrtede brændende til jorden på gårdejer Martin Husums mark en kilometer syd for Aalestrup. Et flammehav fortalte at der næppe var håb om overlevende. Hele besætningen blev da også dræbt. De syv mand var så svært forbrændte, at deres jordiske rester kunne være i en enkelt kiste.

Kisten blev dagen efter nedstyrtningen bragt til Aalestrup Kirkegård sammen med en kiste indholdende en polak, som var besætningsmedlem på en anden Lancaster - fra Squadron nr. 300, som udelukkende havde polsk besætning.

Denne maskine blev ramt af den tyske jagerild vest for Gedsted og styrtede i Louns Bredning. Også her var syv mands besætning, men piloten reddede livet. Han blev under en eksplosion kastet ud af maskinen og reddede sig i land. Han var den eneste i besætningen, der bar sin faldskærm under transportfasen over Danmark. Han blev af modstandsbevægelsen hjulpet til Sverige, hvorfra han godt en uge senere vendte tilbage til sin base i England.

De dræbte polakker drev i land de følgende dage. Den sidste fandt man dog først i juli 1945, da nogle af vragresterne blev bjærget ind til  Hvalpsund.

Identifikationen.

Gårdejer Martin Husum havde dagen efter nedstyrtningen ved Aalestrup set sit snit til at fjerne bombemaskinens logbog. Den blev gemt og senere via Modstandsbevægelsen (Arne Dantoft) sendt til England, hvorfra man i marts 1945 modtog navnene på de indtil da uidentificerede flyvere.

De polske flyveres identitsmærker var intakte, og derfor bar de trækors som tyskerne satte på gravene, de polske navne, mens et andet kors fortalte:" Hier ruhen 8 unbekannte engl.Soldaten".

Skudt ned i Risgårde Bredning 4. oktober 1944.

Den ottende var fra en tredje Lancaster III PB235 fra RAF 44, Sqn Bombe Command. Den blev skudt ned i Risgårde Bredning 4. oktober 1944, og piloten- N.J.Evan- blev begravet i Aalestrup to dage senere, mems hans kammerater fra maskinen ligger begravet i Strandby og Skive. 5. maj 1946 - på et-årsdagen for befrielsen- blev trækorsene afløst af det smukke sandstensmonument, som er skabt af stenhugger Kaj Nielsen, Viborg. Midlerne til monumentet blev tilvejebragt gennem en indsamling blandt beboerne i Aalestrup og Østerbølle Kirkedistrikter.

Flying Officer (Pilot) Norman Joseph Evans

Kransenedlæggelse den 3. november 1984.

De faldne polske flyvere, som blev skudt ned i Louns Bredning i 1944, og som er begravet på Aalestruo Kirkegård, bleb lørdag eftermiddag den 3. november 1984, hædres af den polske ambasade.
Det skete i forbindelsen med en kransenedlæggelse ved monumenter. Ambassaden er repræsenteret af vicemilitærattache Staniislaw Cieliczko og ambassadeattache Miroslaw Wozniak.

Foto : Harly Munkholm

Afsløringen af monumenter.

Afsløringen af monumentet fandt sted i overværelse af mange pårørende til de engelske flyvere, mens man først senere fik kontakt til polske pårørende.

En bror til en af de polske flyvere skænkede under et besøg i Aalestrup menighed to flag, det engelske Royal Air Force-flag og det polske flyvevåbens flag. Den pågældende polak, der bor i England, har også bekostet opsætningen af fundament til flagstangerne, og i 1992 blev flagene hejst for første gang. Det skete under medvirken af såvel engelske  som danske flyveoffecerer.

Kilder mm.

Arne Dantoft`s privat arkiv. Aalestrup Kirke mm. Foto Harly Munkholm.