Beretninger mm.

Den meget fine Gruppe ” Dorthe".

Den meget fine Gruppe ” Dorthe ” der i september 1961, deltog i en stor 4 døgns feltøvelse omkring Bergen i Norge, der var i alt 120 mand fra Hjemmeværnsdistrikt Himmerland ( Aalborg-Aars ) der deltog i øvelsen sammen med Heimeværnsdistrikt Hordaland. Øvelsen navn var ”Baghold ll”, en større øvelse med norske Hjemmeværnsstyrker fra samme disrtikt, Kaldes ”Baghold l” havde fundet sted her i distriktområdet et par år tidligere. Af de 120 mand der blev sejlet til Norge fra Frederikshavn til Bergen med flådens depotskib ”Ægir” var der 16 mand fra 1317. Som det kan ses på billedet er vi iklædt kampuniformer m/58. de var på det tidspunkt endnu ikke udleveret til Hjemmeværnet, vi lånte dem og det var første gang Hjemmeværnsstyrker fik afprøvet denne nye uniform. På billedet ses fra venstre, bagerste række: E. Stoltze, Anton Kjems Hansen, Harald Nielsen, Leo Jensen og  foran Svend Villy Jensen og Peter Andersen. Bilen i baggrunden er Harald Nielsen berømte DKW.

Nymindegab 1949.

Det andet hold på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab i 1949, det var for NK og KBM. Fra kmp 1316 deltog NK Jacob Hvirvelkjær, Klarup og KBM Eyvind Stolze, Skørping.

Ove Georg Christensen.

Ove Georg Christensen
Algade 97 st. tv.
9700 Brønderslev
18 september 1920
Ind i hjemmeværnet 1956

I 1942 - 43 var jeg medlem af en terrænsportforening, hvor vi havde terrænøvelser og skød med gevær 89. Det var nok en forløber til hjemmeværnsforeningerne.
I " de gamle dage", altså 1945 her blev der efter befrielsen dannet hjemmeværnsforeninger rundt omkring i landet.
I Bælum og Kongerslev opstod der en forening, som jeg blev medlem af. Den væsentlige aktivitet var skydning. Man havde fået anlagt en primitiv skydebane, der hvor der nu er skydebane i Svanfolk. Der var tre baner. Markørgraven var en grav uden afstivning og de 3 galger til skiverne havde den konstruktionfejl, at trisserne sad foroven og derfor af og til blev skudt itu.

Jeg husker, at et medlem fra Kongerslev skød en af trisserne i stykker, så den ikke kunne repareres.
"Den vil jeg have med hjem" sagde han,"for det er det eneste jeg har ramt i dag".

Vi havde fået fat i en del tyske karabiner og masse af patroner. De tyske karabiner var virkelig gode, nemme at betjene og at rengøre. Patronerne lå i kasser med 1500 stk. på ladeskinner med 5 stk. i hver. Sådan en kasse var med på skydebanen hver søndag formiddag og de blev skudt af hver og en patron.
Høreværn var et ukendt begreb dengang. Der var også masser af lysspor iblandt og volden bag skiverne var groft grus, så der var masser af opsprøjt.
Intet under at naboerne blev nervøse, når vi skød derude.

En af de større ting, vi foretog os var at deltage i en stor øvelse. Der var arrangeret som en landgangsøvelse på Egholm. øen i Limfjorden. Som forberedelse forsøgte vi at lære vore folk lidt militær anstand. En af folkene havde været koporal og havde desuden tjent på et landbrug på Egholm, så han blev udnævnt til vores fører
Vi lånte en lastbil, som en af de andre var chaffør på. På ladet af den blev vi så transporteret til Aalborg. Jeg kan ikke huske, hvor mange vi var, men vi kunne i hvert fald være på ladet, af den ikke store lastbil.
Samlingspladsen var på fjordmarken vest for jernbanebroen, Der var vi indtil, der blev mørkt. Vi skulle sejle til Egholm med Goliats bugserbåde og så vade i land på Egholm. Vi sejlede umådelig længe frem og tilbage, jeg fandt aldrig ud af hvorfor, for der er ikke så langt til Egholm fra Aalborg.
På et tidspunkt kom vi til en anden bugserbåd, der var gået på grund og sad fast. Den blev så trukket fri af vores båd.
De to skippere førte en snak om, at strømmen var op, hvor den skulle have været ned. Det forstod jeg ikke meget af. Da jeg spurgte skipperen om, hvornår vi skulle vade i land, lo han og sagde,"det kan I sku godt opgive. for båden her stikker 13 fod. Vi blev til sidst landsat ved molen, hvor Egholms rutebåd lægger til, og så løb vi i land.Selve øvelsen fik jeg ikke meget overblik over. Der blev skudt en masse. En af de "fjentlige" blev i øvrigt skudt i maven. De løsskydningspatroner vi anvendte, var med træprojektiler, og der var ikke noget, der hed løsskydningshætter den gang. Vi havde fået besked på at skyde op i luften, men i kampens hede, blev der skudt mod modstanderne, Mærkeligt at ikke flere blev sårede.
Natten tilbragte vi i øvrigt på en stubmark. Vi fik pølser og brød som forplejning og så fik vi udleveret en del store sterinlys. tyske efterladenskaber, og da natten var bælgmørk og vindstille, var det ganske hyggeligt.
Næste dag blev vi så sejlet tilbage til Aalborg.

Hjemmeværnsforeningen gik efter hånden i opløsning. Det var en meget groget flok og det var ikke nemt at holde styr på dem.
Den første foreningsformand havde brugt foreningens penge til egen formål og blev afskediget.
Herefter blev jeg valgt til formand, men fik besøg af kriminalpolitet, som meddelte mig, at foreningen ville blive erklæret ulovlig.
Det lykkedes mig, at få alle våbene inddraget og kørt til Aalborg og afleveret der.

Det var mit første forsøg i hjemmeværnet. Først i 1956 meldte jeg mig ind i det "rigtige" hjemmeværn.